dataindsamling. - Essay Marketplace

dataindsamling.

Social og Sundhedsassistenter:

• Som Social- og sundhedsassistenter varetager vi grundlæggende sundheds og sygeplejeopgaver på plejehjem, i psykiatrien, hjemmeplejen og på hospitaler. Opgaverne vi har kan fx være personlig pleje, udførelse af delegeret behandling, kliniske sygeplejeopgaver, medicingivning, samtaler, koordinering af borgerforløb, genoptræning, hverdagsrehabilitering og udføre aktiviteter med beboere eller patienter. Som Social sundhedsassistenter skal vi også selvstændigt kunne udføre og tilrettelægge rehabiliterende opgaver for borgere og patienter. Det kan dreje sig om aktiviteter, der stimulerer fysiske, intellektuelle og kreative funktioner. Social- og sundhedsassistenter kan være ansat på mange forskellige arbejdspladser, og kan have mange forskellige arbejdsfunktioner. De mest centrale opgaver er grundlæggende sygepleje, observation, identifikation af symptomer, genoptræning, vejledning, instruktion og information. Som social og sundhedsassistent skal du kunne vise omhug og samvittighedsfuldhed ift. Faglige Regler og etiske love vis du som social og sundhedsassistent kan du altid fra sige dig din autorisation hvilke betyder at dun kan frasige dig enkelte opgaver i en vis periode

o Grundlægende sygeplejeopgaver: er opbygget af teorier baseret på det enkelte menneskets behov grundlæggende sygepleje er hovedsageligt opbygget af Abraham Maslow og Virginia Henderson hvor de andre teoretikere overbygger deres teorier ud for Maslow og Hendersons udgangspunkter

Grundlægende sygepleje er når et andet menneske er svækket eller påvirket af en sygedom af vi som sundhedsfaglig person går ind og hjælper en svækket/syg person med deres grundlæggende behov

o Observation: Vi skal observere medicin forløb eller ændringerne i borgerens habituelle tilstand.

o Identifikation: tidlig opsporing af sygedomme, syntomer og ændringer i borgerens habituelle tilstand.

o Vejledning: vi skal også kunne vejlede og videre delegere opgaverne til kollegerene. Vejlede borgere/patienter i deres forløb/sygdom.

o Information: at videre give information/ oplysninger i det tværfaglige grupper og at videregive informationer og oplysninger omkring habituelle tilstand eller videre give informationer til dine kollegerne

o Pligt: Vi som SSA har pligt til at sige fra hvis vi ikke føler os kompetence til opgaven som vi stå overfor.

o Ansvar: vis som assistent har vi et ansvar ift. at sige fra vis vi ikke har den rette kompetence eller viden til at kunne udføre opgaven

o Autorisation: for du fordi du har et stører ansvar og kompetence som giver dig en stører viden omkring sygeplejefaglige opgaver

Katie Erikssons Teori:

• Katie Eriksson har ændret kristendommen i sygeplejen men er åben for alle religioner hun er en finsk/svensk sygeplejeteoretiker et citat af Katie ”det er mennesket, der lider, og det er mennesket, der for. årsager lidelse. Men det er også mennesket, der kan lindre andres lidelse og gøre den udholdelig” Katie tilførte dette ”det lidende menneske, vi møder i plejen, som dybest set er motivet for at pleje”.

Katie Eriksson er uddannet ved Helsinki Swedish School og Nurssing i 1965.

• Caritas som står for kærlighed og næstekærlighed som er det hendes omsorgs teori består af.

Som hun har arbejdet med siden 1978. Katie Eriksson beskriver vigtigheden er at have fokus på det lidenden menneske og undgår at påføre dette menneske uredelige lidelse. Eriksson peger på at et menneske kan lide uden at føle smerte ligesom man kan føle smerte uden at lide det er en vigtig pointe for vores sundhedsområde da vi tit kan forveksle begreberne

Vi kan fjerne menneskets lidelse ved hjælp af medicinskbehandling fx ved brug af smerte stillende, angstdæmpende, beroligende og søvnfremkaldende midler.

Lidelsen kan dog kun dæmpes af medicin men aldrig fjernes i form for stoffer, alkohol og medicin det kan dog i værste tilfælde forstærke din lidelse.

Hun fremhæver vigtigheden i at forstå sygeplejens grundlag som hun bygger på cartastanken som indeholder barmhjertighed næstekærlighed og omsorg

Nydiagnosticeret KOL:

• KOL er forkortelse af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL er en lungesygdom, hvor sygdommen rammer mange danskere. Der er omkring 320.000 danskere hvor de lever med KOL sygdom, og der kun halvdel af dem der ved at de har KOL sygdom. Der er noget typisk tegn som viser at man har KOL, fx åndenød, hoste, pibende/hvæsende vejtrækning i mere end 2mdr. Hvis man har konstateret KOL, så skal man leve resten af ens liv med sygdommen, men man kan bremse sygdommen, hvis man begynder at træne, at bruge medicin og at stoppe med rygning. For at man skal vide om man har KOL, skal man lave en lungefunktionsmåling hos enes egen læge. Det kan være at man har haft KOL i længere periode men man er lige har fået diagnosen på KOL. Der er nogle gode råd til mennesker med KOL sygdom, vi har bland andet fundet 10 råd som:

o Stop md at ryge

o Motion

o At have viden om KOL

o Viden om medicin og bruge medicinen rigtigt

o Væk fra støv, cigaretrøg, stærke dufte og parfumer

o Undgå intim kontakt med mennesker som har influenza eller forkølelse

o Sund kost og drik mere

o Regelmæssig kontrol hos lægen

• Kend symptomerne på en forværring Årsager Der er flere årsager til KOL sygdom men undersøgelserne viser tydligt at rygning er den største grund til KOL sygdom, og der kan findes andre årsager som arbejdsmiljø, arvlighed, og lungernes udvikling i barndommen.

• Rygning De borger hvor de ryger er de i store risiko for at få KOL sygdom, hvor 85% af alle tilfælde af KOL skyldes rygning. Man kan bremse KOL´s udvikling ved at stoppe rygning. Den største risiko for at få KOL sygdom er at man begynder tidligt at ryge og ryger for meget.

• Arv KOL kan det også være arveligt. Der kan kun findes en smule viden om hvilke arvlige gene der beskytter mod KOL, eller hvilke gener, der gør risikoen større.

• Arbejdsmiljø er også en faktor hvor den har indflydelse på udvikling af KOL. Hvis man både ryger og arbejde på en byggeplads hvor der er partikler, støv, damper og gasser så er risikoen er meget større for at man få KOL.

• Barndom

o Når lungerne ikke udvikler sig i barndommen, er der risici for at man bliver ramt af KOL senere i livet. Der er nogle faktorer, hvor de kan være med til at skabe en dårlig udvikling af lungerne senere i livet, når man er som barn udsat for:

 Passiv rygning

 Lungesymptomer, eller lungebetændelse

 Astma i barndommen der ikke er blevet behandlet

Funktionsevne:

• Funktionsevne: Funktionsevne er hvad borgeren selv er I stand til at klare I dagligdagen og personens evner til at udføre aktiviteter.

I 2003 udarbejdede WHO modellen ”the international classification of functioning, disability and health” = ICF.

Ved at anvende ICF er det muligt at beskrive en borgers funktionsevne med fokus på krop, aktivitet og deltagelse samt de helbredsmæssige og kontekstuelle (personlige og omgivelsesmæssige) faktorer, der påvirker funktionsevnen.

ICF fokuserer på hvordan den enkelte kan fungere i sit hverdagsliv sammen med andre.

o Der er ikke fokus på diagnose/sygdom og helbredelse

o To personer med samme diagnose kan have vidt forskellig funktionsevne

o Ved at anvende ICF er det muligt at beskrive en borgers funktionsevne – et fælles sprog)

• Med ICF-modellen er det muligt at kortlægge, beskrive og vurdere patientens ressourcer/begrænsninger, for derefter at udarbejde mål og handleplaner med henblik på et optimalt hverdagsliv efter debut af et helbredsproblem og parallelt med eller efter behandling.

Mestringsevne:

• Mestring er når

o Jeg kan tage ansvar for mig selv og finde løsninger til problemer.

o Jeg kan håndtere livets udfoldninger

o Jeg gør noget for mit eget liv

o Jeg tager styring i mit eget liv og har ansvar for mit eget liv.

o Jeg kan varetage mine egne værdier, ønsker og behov.

• Mestring giver kontrol over egen livssituation og giver en frihed til at bestemme over ens selv . Alt dette er med til at give personen livskvalitet

• Hensigten med mestringen er:

at forandre de skadelige betingelser i omgivelserne at tolerer og tilpasse sig negative begivenheder og realiteter at opretholde et positivt selvbillede at bevare en følelsesmæssig balance at bevare et tilfredsstillende forhold til andre mennesker.

• Mestring af kronisk sygedom

Det er op til patientens måde at håndterer sin egen situation på hvordan borgeren opfatter sin sygedom på og hvilket forandringerne der afviger fra de normale. Det har også en afgørende betydning for patienten møder negative holdninger og fordomme.

• Problemfokuseret Mestring

Betyder at vi forsøger at gøre noget ved problemet det kan være på mangle forskellige måder. Fx vi kan tale med vores leder hvis det ikke går godt. Altså at vi gør noget ved problemet. I forhold til sygedomme hvis vi fx udvikler type 2 diabetes kan vi forbedre ens tilstand ved at motionere mere og undersøge hvad der vil være godt og spise og ændre kosten.

Problemfokuseret bruger vi når vi ved at vi har recesserne til det eller ændrer belastningen.

• Følelsesfokuseret Mestring

Når vi skal håndtere en situation på en følelsesfokusereret gør vi ved at enten ændre vores tanker om det fx at se positivt på det eller ændre vores følelser for det. vi bruger det når vi ikke har resurserne til rådighed og derfor bliver vi nødt at ændre det kognitiv(oppe i hovedet.)

• Kognitive ændreingsstrategier

Det betyder vi tænker om problemet eller belastningen på en mere positiv måde fx hvis det er troende diabetes kan vi se det som om at lægge vores livsstil om og opnå en sundere kost for dig selv og fokusere på en længere og bedre alderdom

• Hverdagsrehabilitering

o Er en indsats som sker i borgerens eget hjem og i borgerens nærmiljø. Det er en indsats af fysisk og psykisk pædagoggik karakter med henblik på at kunne håndterer livets udfordringer

o Målet med hverdagsrehabilitering er at gøre borgeren i stand til at gøre det samme som, før han eller hun blev syg. Det vil sige at brogeren generhverve deres færdigheder, Eller hjælpe brogeren i at finde løsninger der kan give ham eller hende et fortsat aktiv liv. Det vigtigt at se hele mennesket også de grundlæggende behov

o Forgår i dagligdagen i alle hverdagssituationer og hele døgnet rundt. Rehabilitering vækker borgerens interesse for egen ressourcer og muligheder og brogeren opmuntres til problemløsning. Brogeren hjælper sig selv og opfordres til fx at deltage i at lave mad

• Målet med hverdagsrehabilitering er at borgeren så vidt muligt kan klare sig selv og opnå det

indhold i livet, som han eller hun måtte ønske sig

Selv At Kunne Administrere Sin Medicin:

• Der er mange regler for selvadministration, men der er ikke de sammen regle for selvadministration på hospitaler, i psykiatrien og i hjemmeplejen, der findes lokal instrukser og procedurer der skal tages forbehold på vis borger/patient selv administrerer deres medicin.

• Når der i forbindelse med en ordination tager lægen stilling til om borger/patient selv kan administrere sin medicin eller vi som fagpersoner skal være med til at hjælpe den enkelte borger/patient. Der er tre områder for administration af medicin hel/ful selvadministration, delvis selvadministration og ingen selvadministration (personaleadministration).

o Hel/fuld selvadministration: er når borger slev kan indtage sin medicin ved hel selvadministration hælder og opmåler borger selv sin medicin og liger den i den korrekte medicindosis og tager dem der fra borger kan selv bestille sin medicin men nogle borger for hjælpe af personalet til at bestille medicin.

o Delvis selvadministration: er når borger indtager medicin som er op hældt af enden personalet eller apoteket efter lægens ordination og ved hjælp af FMK (fælles medicin kort)

o Ingen selvadministration (personaleadministration): er når borger på engen måder er i stand til at var tage medicin derfor er det fagpersonalet der op hælder og opmåler medicin for den enkelte borger

• Nogle borger kan have en fuld selvadministration på enkelte præparater og samtidig have delvis eller ingen selvadministration på andre præparater måden dette bliver vurderet på er ved at tage udgangspunkt i borgerens evne til at vide hvad medicin er for hvor stærk medicin er hvordan borger skal håndter medicin og på hvilken måde medicin skal indtages på og hvilken emballage medicinen er i. Det der er alt altafgørende for om borger kan selvadministrerer er borgerens kognitive funktion fx vis borger er konfus, påvirket af misbrug eller lider af demens kan selvadministration ikke komme på tale da borger ikke har evnen til at kunne forstår medicinen.

• Vi som fagpersoner er med til at vurderer borgerens evne til selvadministration det vi skal er er observer og reflektere når vi som fagperson er kommet til en konklusion giver vi hvor observationer og reflktioner vider til sygeplejersken som derfeter tager kontakt til lægen vor de fælles finder en ændlig beslutning på om borger stadig kan være hel eller delvis selvadministrerende.

• Der er stor fordel ved at være hel eller delvis selvadministration fordelen ved dette er at borger op når en form for medhjælp ”ja jeg kan godt det her” at borger for en følelse af at have kontrol over sin egen sygedom og medicin dvs. Borger for en empowerment som er en vigtig del af hverdagen og i et evt. Rehabiliteringsforløb

Review this essay:

Name
Rating
Your review: (optional)

Latest reviews:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.