Et dukkehjem af Henrik Ibsen har været en klassiker siden... - Essay Marketplace

Et dukkehjem af Henrik Ibsen har været en klassiker siden…

’’Et dukkehjem’’ af Henrik Ibsen har været en klassiker siden den blev skrevet. Fortællingen blev ekstra populær, da den i 70’erne blev filmatiseret og puttet op på det store lærred i de danske biografer. ’’Et dukkehjem’’ omhandler det patriarkalske samfund som samtiden levede på den-gang. Kvinderne skulle blive hjemme for at passe hus og børn, mens mændene gik ud for at tjene penge. Kvinderne havde ikke meget at skulle have sagt og det samme gælder for Nora, som hen af vejen bryder denne norm mere og mere, som historien udvikler sig. Vi vil, i denne opgave se på, hvordan Nora bryder denne rolle og bliver udvikler sig.

Redegørelse

Det er tydeligt at Nora gerne vil hjælpe sin mand med hans helbredelse. Derfor opretter hun et falsk banklån for at anskaffe sig penge. Det er selvfølgelig barmhjerteligt at Nora vil hjælpe sin mand med sin helbredelse, men at oprette et falsk banklån for at opnå dette, er ikke i orden. Ef-terfølgende kommer Nora i nogle problemer på grund af det forfalskede bankbevis. Krogstad kendte til Noras hemmelighed om det forfalskede banklån og derfor truer han hende med at for-tælle Torvald Helmer, om at hun har forfalsket et banklån for at skaffe penge. Krogstad havde lavet en betingelse til Nora om, at hvis hun kunne forhindre ham i at blive fyret, ville han ikke for-tælle noget videre. Men Nora kunne ikke forhindre Torvald i at fyre Krogstad, så derfor skriver Krogstad brevet alligevel.

Ibsen har brugt monolog/dialog fortællerteknik. Skribentens mest indirekte og diskrete vej til på-virkning af modtageren. Modtageren (læseren) danner tilsyneladende selv sin mening og skaber selv sin oplevelse ud fra gengivelsen af talen i teksten. Hurtigt replikskifte anvendes ofte til at dramatisere situationer.

Analyse af Henrik Ibsens Et Dukkehjem

Henrik Ibsen er en norsk forfatter, digter og dramatiker. Han er kendt som en af hovedkræfterne i den moderne gennembrud. Ibsen var en af de store forfatter i 1800- tallet og fik skrevet en del moderne dramaer. Henrik Ibsen skrev dramaet et dukkehjem i 1879 og er et skuespil i tre akter. Det skabte stor skandale, da de påstod at han havde skrevet drama om kvindesagen, dog benæg-tede Henrik Ibsen det.

Ibsen skrev ofte om noget der var samfundskritisk. Han kritiserede magtfulde personer, dobbelt-moral eller andre samfundsforhold. I dette tilfælde valgte han at tage kvindesagen, da Ibsen skrev dramaet ”et dukkehjem” Stykket viser, hvilke forventninger der var til en gift kvinde og rollerne i hjemmet. Kønsrollerne fastlagte. Manden var familiens overhoved, og det var naturligt at en kvinde var forpligtet til huslig pligter.

Dramaet ”et dukkehjem” fra 1879 skildres med fastlagte kønsroller og viser sig til den moderne og selvstædige kvinderolle. Igennem Ibsens fortæller teknik, giver hurtig opfattelse af at Nora der forsøger at bryde samfundets, og stiller kvinderollen på en prøve. Det giver hurtigt et indblik og medfølelse til Nora som kvindelig individ. I Dramaet er Nora et eksempel på hvordan kvindens pligter var i samtiden.

Det er juleaftens dag, Nora og Torvald har gæster på besøg, den ene af gæsterne er Noras gamle veninde, Fru Linde og den anden gæst er Krogstad som er ansat hos Torvald Helmers. Krogstad kender til Noras hemmelighed. Han afpresser og truer Nora med at afsløre hendes hemmelighed til Noras mand. Nora har forfalsket et banklån bag Torvalds ryg. Nora kan ikke stoppe Krogstad, så han vælger at skrive et brev til Torvald om Noras lån af penge og forfalskning. Nora prøver at for-hindre Torvald i at åbne postkassen og læse brevene. I det det lykkedes Nora at forhindre Torvald i at tjekke postkassen kommer fru Linde på banen og vil hjælpe Nora med at få krogstad til at træk-ke hans ord tilbage. Dog kan Fru Linde se at det ikke holder og fortæller Nora at det er bedst hvis sandheden kommer frem. Nora får tiden trukket ud og forhindre Torvald i at låse op for postkas-sen, dog i kun en enkelt dag. Dagen efter den store dans hvor Nora skal danse, vælger Torvald at give sig tid til at arbejde og kigge efter breve. Nora er rystet og ved ikke hvad hun skal gøre læn-gere imens Torvald åbner op for postkassen og finder brevet fra Krogstad om Noras bedrag, det forfalskede banklån. Torvald bliver vred på Nora, efter han har fået læst brevet og han kan ikke forstå hvorfor hun har valgt at gøre sådan noget. Torvald vil ikke have noget med Nora at gøre og derfor forlader Nora Torvald og hendes børn. Senere i stykket ændrer Torvald holdning og vil have Nora tilbage i sit liv. Han vil se bort fra hendes bedrag og vil i stedet slette alle spor fra bedraget, dog er det for sent for Torvald, da Nora er rejst væk.

Manuskriftet består af direkte tale. I første akt møder vi alle karaktererne i skuespillet. Vi møder Nora, Bybuddet, Advokat Helmer, Stuepigen, Fru Linde, sagfører Krogstad, Doktor Rank og Hel-mers tre små børn. Hver akt i manuskriptet varer en dag i stykket. For hver akt stiger spændingen, man får mere baggrundsviden og forhistorie at vide jo længere man kommer i skuespillet. På den måde lærer man karakterende bedre at kende, og dramaet bliver mere spændende. Relationerne til de forskellige karakterer bliver også tydeligere jo længere man kommer ind i akterne. Man finder så ud af til sidst at Noras ægteskab har været ren manipulation og uden følelser.

Dramaet er skrevet i 1879 og det kan bestemt mærkes. Det er meget gammelt sprog der bliver brugt i manuskriptet. Herunder er et eksempel på ord og vendinger vi ikke bruger i dagens tale. De bruger ordet ”Mamma”, og det skyldes antageligt, at det morderne gennembrud og natura-lismen særligt har stærke rødder i Frankrig og England. De bruger også en del slang i manuskrip-tet. Børnene siger her under ”Å men, mamma, du loved det jo.” De snakker i direkte tale og der-for og meget slang til tider.

BØRNENE ”Nej, mamma; men vil du så lege igen?”

NORA ”Nej, nej; ikke nu.”

BØRNENE ”Å men, mamma, du loved det jo.”

NORA ”Ja, men jeg kan ikke nu. Gå ind; jeg har så meget at gøre. Gå ind; gå ind, kære søde børn.”

Henrik Ibsen beskriver Nora meget indirekte i dramaet, og det giver læseren fri tøjler til at beskri-ve hendes udseende. Hun er gift med Helmer og han har to børn, dog fra et andet ægteskab. No-ras rolle er, som igennem hele det morderne gennembrud, bygget meget op på maskulinitet, altså at kvinder gerne passer hus og børn. Hun er heller ikke på arbejdsmarkedet. Dette syn på Nora vendes dog hurtigt efter første akt, man får hurtigt et indtryk i at hun er selvstændig og føler sig nedtrykt og nedgjort af hendes mand, Helmer. Hun begynder at give Helmer modstand i sidste akt, hvor de har en diskussion om hvorvidt Nora har pligter i familien, og hvor hun overvejer at flytte fra hendes mand og hendes daglige pligter i hjemmet. Hun svarer Helmer imod med føl-gende: ”Det tror jeg ikke længere på. Jeg tror, at jeg er først og fremst et menneske, jeg, ligeså-vel som du…” Hun slår igennem på en af Helmers mange nedgørende kommentarer, og det er et af de første gange hun svare ham igen i skuespillet. Personligudvikling er noget Nora kommer meget igennem, imellem første og tredje akt. I starten adlød hun hendes mand, og gjorde hvad der blev sagt, og hun stod for at det praktiske i hjemmet. I slutningen i tredje akt, træder hun igennem og visser, at hun ikke længere finder sig i det.

HELMER ”Og klar og sikker forlader du din mand og dine børn?”

NORA ”Ja; det gør jeg”

Efter en længere diskussion vælger hun at forlade ham og børnene. Det har i mange tilfælde væ-ret en dum beslutning, at gøre sådan i den tid. Under det morderne gennembrud i slut 1800-tallet, var det de færreste kvinder, der havde uddannelse, og derfor havde svært ved at forsørge sig selv. Den primære grund bag hendes exit fra familien er bygget på ligestilling, hvilket der ikke var me-get af den gang, hun følte sig magtesløs overfor hendes mand. Det var først i 1915 kvinder fik stemmeret og derfor fik mere ligestilling.

Forfatteren Henrik beskriver Helmer, som værende dominerende og magtliderlig. Man kan tidligt i skuespillet mærke, efter hans adfærd, at vi er i 1800-tallet. Det skyldes hans tendens til at be-stemme og koste rundt med hans kone. Der er ikke meget respekt hvad angår personlige holdning og privatliv.

Titlen Et Dukkehjem kan fortolkes på mange måder. Det virker lidt som om at dukkehjemmet er som et spil med de forskellige familiemedlemmer, som dukkerne. Nora giver et eksempel der underbygger den teori: ” Men vort hjem har ikke været andet end en legestue. Her har jeg været din dukkehustru, ligesom jeg hjemme var pappas dukkebarn. Og børnene, de har igen været mi-ne dukker”. Det giver lidt et indtryk af, at hun føler, at de er brikker i et stort dukkehjem.

Perspektivering af Et dukkehjem.

Frøken Julie.

Vi har valgt at perspektivere et ’’dukkehjem’’ til ’’Frøken Julie’’, som også er et dramatisk teater-stykke skrevet af August Strindberg. Strindberg var en af Sveriges mest betydningsfulde kunstnere, og var samtidig også kendt internationalt. Han skabte litterære værker som romaner, noveller og dramaer.

Sættet udspiller sig i herregårdens køkken, hvor der udspiller sig et intenst og seksuelt magtspil mellem frøken Julie og herskabstjeneren Jean. På sættet under magtkampen udveksles der kon-stante angreb og tilbagetog, komplimenter og fornærmelser mellem de to parter. Strindberg ta-ger fat i det aktuelle klassiske spørgsmål om klasse, køn, sex og magt. Han formår at udtrykke det igennem dette teaterstykke fra 1888.

Sammenhængen mellem ’’Et dukkehjem’’ og ’’Frøken Julie’’, er at de begge foregår i samme tids-periode, altså under det moderne gennembrud. Begge stykker er et drama, og begge stykker sæt-ter spørgsmålstegn ved forskellen og uligheden mellem mænd og kvinder i denne tidsperiode, altså under det moderne gennembrud.

Det vil være svært at forestille sig et samfund i dag hvor alle kvinder gik rundt og var undertrykte, forhindret i at tage egne beslutninger, være selvstændige uden at have en mand at læne sig op ad. Dette er ikke noget man oplever på nogen måde i dagens Danmark i dag, men sådan var det for alle kvinder i slutningen af 1800-tallet, hvor man dog også begyndt at sætte spørgsmålstegn ved kvindernes rolle i samfundet. Kan det nu passe at vi ikke kan være selvstændige og tage vores eg-ne beslutninger? Skal vi ikke have lov til at forme vores fremtid? Skal vi være som slaver?

Da begge stykker blev skrevet havde kvinder som sagt ikke de samme muligheder som mænd havde, og det er den problematik som begge forestillinger forsøger at sætte fokus på. Kvindesynet under det moderne gennembrud var meget anderledes end den er i dag, hvilket har gjort begge stykker meget populære. Blandt andet meget populært mellem kvinder.

’’Et dukkehjem’’, udskiller sig dog en smule da nogle af normerne bliver brudt ved at Nora ender med at forlade Torvald. Hun bedrager ham og taler også imod ham, hvilket var meget uaccepta-belt i den tidsperiode. Det var altså ikke måden man skulle opføre sig på som kvinde i 80’erne.

Det samme skete faktisk for ’’frøken Julie’’, da den udkom i 1888. Stykket var nemlig så politisk ukorrekt at den ikke fik lov til at blive opført i Sverige. Det skete fordi flere af normerne bliver brudt i stykket, var uacceptabelt og et tabu for den svenske befolkning.

Sammenhængen mellem begge stykker er faktisk meget tydelige når man dykker lidt længere ned i teksterne. Der er rigtig meget symbolik som bør overvejes når de analyseres, men munder beg-ge to ud i en diskussion om kvinders rettigheder, og kvindesynet som var så anderledes end de er i dag. Begge stykker formår at diskutere problemstillingerne, og besvare spørgsmålene fornuftigt. Det er de samme ting der bliver sat spørgsmålstegn ved, men to vidt forskellige forestillinger, der samtidig passer så godt til hinanden, hvilket gør dem lette at perspektivere til hinanden.

Konklusion

Henrik Ibsen værker blev anset for at de var samfundskritiske, da han ofte kritiserede normer, magtfulde personer eller andre samfundsforhold. ”Der er to slags åndelige love, to slags samvit-tigheder, en i manden og en ganske anden i kvinden. De forstår ikke hinanden; men kvinden dømmes i det praktiske liv efter mandens lov, som om hun ikke var en kvinde men en mand.” – Henrik Ibsen, 1878.

I denne opgave har vi konkluderet at Henrik Ibsen fik sin kritik da det, dengang var mændene der førte ordet og da Henrik stak lidt til deres normale måde at leve livet på, blev de naturligvis util-fredse med Henrik.

Det er tydeligt at se sammenhængen mellem det morderne gennembrud og skuespillet. Noras udvikling fra at være en husmor der kan kommanderes rundt som det passer Helmer til en stærk og selvstændig kvinde er et godt eksempel på, hvordan det har eskaleret til at være som det er i dag. I nutiden har kvinder stemmeret og arbejder lige så meget som mændene. Der er dog nogle ting som aldrig ændrer sig. Kvinden laver primært stadig det meste huslige, mens manden har det praktiske arbejde.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.