Multikulturalismen i London - Essay Marketplace

Multikulturalismen i London

Denne opgave falder i tre dele, hvor fokus særlig vil være på multikulturalismen i London. Med afsæt i Monica Alis roman Brick Lane (2003) vil der være en redegørelse for identitetsdannelse i det senmoderne Storbritannien og de udfordringer, man som immigrant står overfor i et multikulturelt og pluralistisk samfund. Dette vil forsøges at besvares ved hjælp af samfundsfaglige begreber og teoretikere.
I forlængelse af redegørelsen vil der være en litterær analyse og fortolkning af Brick Lane. Analysen kommer b.la. til at forholde sig til Nazneen og hendes identitetsdannelse og herunder de kønsroller som romanen skildrer. Det er især i denne del af opgaven, hvor fagene samfundsfag og engelsk opnår en syntese.
Den tredje og sidste del af opgaven tager udgangspunkt i forholdet mellem identitet og kønsroller og hvorledes dette kan påvirkes og udfordres i en kulturel kontekst. Ved at inddrage dele af analysen og diskutere ud fra primære og sekundære kilder vil opgaven særlig belyse de problematikker som det senmoderne samfund og romanen skildrer omkring kønsroller.
Det traditionelle samfund og familietyper
Det traditionelle samfund (ca. 1750 – 1850), er et samfund, der i meget høj grad er styret af sædvaner og traditioner, der ikke bliver modsagt eller stillet spørgsmålstegn ved. Man følger de traditioner, normer og værdier som gør sig gældende i samfundet. En norm er i sociologisk videnskab et begreb, der refererer til regler eller sociale værdier, som angiver den forventede adfærd i en gruppe eller hele samfundet. Normer kan defineres som præskriptive forhold i modsætning til deskriptive forhold, idet normen angiver, hvad der “bør” foregå i et kollektivt samfund. Værdier er de fælles forestillinger, som ligger bag og begrunder disse normer. I det traditionelle samfund, lever man som landbrugere eller jægere. Den sociale mobilitet er lav på dette tidspunkt, derfor er der også tale om social arv, da disse to går hånd i hånd. Social arv dækker over, at forældrenes normer, værdier og adfærd påvirker deres børns normer, værdier og adfærd. Den sociale mobilitet er med til at påvirke den sociale arv, hvis ens forældres uddannelsesniveau er lav eller hvis der er tale om arbejdsløshed, fattigdom m.m. Familien, slægten og religionen danner rammerne om livet i det traditionelle samfund. Både kernefamilien og den patriarkalske minder meget om hinanden, og der kan argumenteres for at være tale om den samme. Det er denne form for familietype, som gør sig mest gældende i samfundet. Karakteristika ved den patriarkalske er, at der tages udgangspunkt i patriarkens vurdering. Med patriark menes der et ”overhoved,” som i flest tilfælde er en mand-og faderen i familien. Denne patriark afgør hvad der er bedst for familien og der stilles ikke spørgsmål til patriarkens beslutninger.
Identitetsdannelse og identitetsvalg
Bpuritanske og traditionalistiske valg hvor man følger ens kulturs normer og traditioner til punkt og prikke. Bindestregsidentitet bygger en bro mellem to adskilte kulturer, hvor man eksempelvis bor på en bestemt måde inden for husets fire vægge, men derefter opfører man sig “engelsk” i det offentlige rum. Den kreolske identitet indebærer, at man danner en blandingskultur ved at sammenblande flere forskellige elementer, og dermed anerkender man ikke eksistensen af rene, adskilte kulturer.
mkønsroller stadig gør sig gældende. Som tidligere nævnt har mange af de etniske minoriteter etableret et parallelt samfund hvor specielle normer og værdier dyrkes. Dette skaber en kulturel konflikt og frustration for efterkommere mellem det liv, der leves i familien, og det senmoderne samfund, som den unge skal kunne agere i uden for familien. De unge efterkommere kommer derfor til at opleve to kulturer, der er forskellige og med modstridende forventninger til den enkle. På den ene side er der familien, som kræver at man retter sig efter traditioner og viser respekt for autoriterne, og på den anden side er der livet i det konkurrenceprægede og individualiserede samfund uden for familien. Ens valg har konsekvenser, fordi vælger man det ene risikerer man udstødelse fra den anden gruppe. Men de nye generationer i Storbritannien hvor de er født og opvokset som anden-og tredje generation har udviklet en dobbeltidentitet, der giver dem muligheden for at agere på begge arenaer.
Integration: Indenfor integration skelner man mellem assimilation, pluralistisk integration og segregation. Assimilation er en proces, hvor de etniske minoriteter helt opgiver deres oprindelige kultur og i stedet overtager majoritetsbefolkningens. Processen fører til et monokulturelt samfund, hvor det er majoritetsbefolkningens kultur som er den dominerende. Assimilation er derfor en ensidig tilpasning. Segregation er derimod den modsatte proces, da de etniske minoriteter vælger at opretholde deres oprindelige kultur. Ved segregation er der en meget begrænset kontakt mellem de etniske minoriteter og majoritetsbefolkningen. De forsøger at opretholde deres oprindelige livsform og lever parallelt med majoritetssamfundet. I visse tilfælde kan man opleve det man kalder for ”selv-segregation” det er tilfælde hvor minoriteterne lukker helt af for den øvrige majoritetsbefolkning og ikke indgår i fællesskaber med dem. Pluralistisk integration er kendetegnet ved, at der opstår et flerkulturelt samfund på baggrund af mangfoldigheden af etniske kulturer. Idealet er at man bevarer store dele af sin oprindelige kulturelle baggrund, samtidig med at der etableres en fælles kultur og det nye lands måde at leve på.
Brick Lane
Det jeg indtil videre nu har fundet ud af ved ovenstående begreber, kan jeg bruge i min litterær analyse og fortolkning af romanen Brick Lane. Først og fremmest vil der være en analyse af Brick Lane med relevante engelsk faglige og analytiske begreber, da jeg herefter vil være i stand til at benytte de sociologiske begreber i samspil med dette.
Monica Ali-forfatter
Monica Ali (1967) er en britisk forfatter og født i Dhaka, Bangladesh. Hun er halv bangladesher, og halv englænder. Hun er datter af engelske og bangladeshiske forældre. Hun immigrerede til Storbritannien i en ung alder. Hendes første hjem var Bolton i Greater Manchester, og senere studerede hun ved Oxford University. I øjeblikket bor hun i London med hendes mand og to børn. Hendes første fiktionsroman, Brick Lane (2003), er en episk saga om en familie i Bangladesh, der bor i Storbritannien, og udforsker den britiske indvandreroplevelse. I 2003 vandt Brick Lane generøse anerkendelser for sin komiske, men dybtgående skildring af en ung bangladeshisk kvinde og hendes liv i London. Den blev også nomineret til en af Storbritanniens mest eftertragtede litterære priser.
Handlingsreferat
Monica Ali’s Brick Lane handler om et arrangeret ægteskab og to indvandres liv i kvarteret omkring Brick Lane, som bliver kendetegnet for «Banglatown». Banglatown er et slags «mini-bangladesh» på grund af de mange indbyggere som har rødder i Bangladesh. Bogen handler også om sammenstød mellem øster- og vesterlændinge. Den er med til at afspejle den britiske mentalitet og det parallelle samfund som gør sig gældende. I bogen træffer vi en muslimsk kvinde fra Bangladesh, der gør op med sin egen skæbne. Hovedpersonen, Nazneen ankommer til London i 1980’erne og efterlader sin elskede søster Hasina og landsbylivet for sit nye liv med ægtemanden Chanu, som er en bengali immigrant der har boet i London længe.. Nazneen føler sig fanget mellem de fire vægge i hendes lejlighed i London og lige så stille er hendes sjæl ved at uddø. Chanu er patriark i familien og forventer at Nazneen er den lydige og gode husmor og kone. Nazneen og Chanu er hinandens kontraster og deres forhold til hinanden bliver beskrevet som ambivalent. Hendes første barn døde, men senere bliver hun velsignet med to døtre, som er anden generations efterkommere. I mellemtiden sender Hasina breve og fortæller om det kaos som foregår nede i Dhaka. Nazneen kæmper for at finde sig selv, acceptere sin skæbne og samtidig elske sin mand. Men hun opdager snart, at hun ikke kan løbe fra skæbnen og er tvunget til at konfrontere det den dag, den unge fyr Karim kommer til at banke på hendes dør.
Alt dette vil blive uddybet yderligere i analysen.
Tid, sted og miljø
Brick lane er delt op i 21 kapitler og strækker sig over en tidsepoke fra 1967 i Øst-Pakistan (som er kendetegnet som det nutidige Bangladesh) til 2002 i London. Romanen kan deles op i to hoveddele. Året 1967 kan læses som en introduktion der er med til at fortælle læseren vigtigheden af skæbnen. Denne del strækker sig over 5 og en halv side. Årene fra 1985 til 1988 fortæller om Nazneens første år af sin oplevelse i London. Årene udgør den første hoveddel af romanen, men dog med undtagelser fra flashbacks fra livet og opvæksten i Bangladesh. Hovedbegivenheden i perioden er tabet af Nazneens første barn (Raqib). Derefter bliver tidsperioden fra 1988 til 2001 fortalt gennem breve fra Hasina til Nazneen. Den anden hoveddel af romanen finder sted fra februar 2001 til marts 2002. Bogen starter i Øst-Pakistan 1967 med udsagnet:
”An hour and forty-five minutes before Nazneen’s life began as it would proceed for quite some time, that is to say uncertainly-her mother Rupban felt an iron fist squeeze her belly. Rupban squatted on a low three-legged stool outside the kitchen hut. She was plucking a chicken because Hamid’s cousins had arrived from Jessore and there would be a feast. ”
Allerede fra dette eksempel, får læseren etableret et fysisk miljø, som finder sted i Øst-pakistan. Rupban er Nazneens mor, og hun er ved at plukke en høne og gør klar til at familien skal holde en fest. Bogen springer frem i tid og sted, idet handlingen nu finder sted i Tower Hamlets, London i 1985. På dette tidspunkt, er Nazneen en voksen kvinde og er gift til Chanu. Det er seks måneder siden, at hun blev sendt af sted til London. Det fysiske miljø i London står i kontrast til miljøet i Bangladesh. Her er rismarkerne, bopladsen og landsbyen erstattet med boligblokke og afsvedne græs, dette kan ses i følgende passage: ” The tattoo lady was always there when Nazneen looked out across the dead grass and broken paving stones to the block opposite. Most of the flats that closed three sides of a square had net curtains and the life behind was all shapes and shadows.” Kvarteret hun bor i, er isoleret med mørke og triste farver. Gaden Brick Lane er det centrale sted i bogen, hvor karaktererne mødes og er et fremragende eksempel på et kultursammenstød. Især Banglatown, som er kvarteret hvor Nazneen og hendes familie bor, er et af de mange isolerede parallelsamfund og ghettoer i byerne, som man kan støde ind i, i Storbritannien. Den består mest af forskellige etniske minoriteter og indvandrerfamilier. Ved at vælge at leve livet i et parallelsamfund frem for at leve mellem majoriteterne, er man med til at bidrage til segregation, idet man i grupper og familier adskiller sig fra samfundet og ikke vælger at blive integreret. Følgende citat er med til at vise det kultursammenstød som gør sig gældende i bogen:”Mixing with all sorts: Turkish, English, Jewish. All sorts.” England er et multikulturelt samfund som består af forskellige etniciteter. Begivenhederne udspiller sig op til 1988. Der er dermed gået tre år, siden Nazneen er flyttet til London (s.127). Gennem Hasinas breve skrider årene frem helt op til 2001. Hele kapitel 7 omhandler Hasinas breve. Brevene fungerer som et tidsbrud som skubber tiden fremad. Brevene er markeret med måned og år og som tiden i brevene går, kommer tiden til Nazneen i London. Året 2001 på kapitel 8 er vigtigt at lægge mærke til, da handlingen nu har bevæget sig op til det senmoderne samfund. Ved overgangen fra brevene i 1980’erne og langt op i 1990’erne indtræder det senmoderne samfund. På side 147 bliver det nævnt at Shahana gerne vil gå i cowboybukser og ikke har lyst til at lytte til klassisk, bengalsk musik: ”Shahana did not want to listen to Bengali classical music. Her written Bengali was shocking. She wanted to wear jeans.” For et samfund som det senmoderne har de unge en tendens til at være oprørske mod autoriteterne. I denne forbindelse er det deres forældre. Shahana oplever derfor to kulturer, der er forskellige og med modstridende forventninger til hende. På den ene side er der den bengalske og islamiske kultur, som kræver at hun retter sig efter de traditioner som dyrkes indenfor denne, mens at hun samtidig forsøger at leve et liv uden for hjemmet, der kræver at hun indretter sig efter det samfund, som er uden for familien og også dyrker dennes normer og værdier. I følgende passage kan det ses hvordan Shahana taler tilbage til sin far og retter på ham: ”What is the wrong with you? Shouted Chanu, speaking in English. Do you mean, said Shahana, What is wrong with you? She blew at her fringe. Not the wrong.” Begge hendes forældre er indvandre mens hun er født og opvokset i London, derfor er hendes engelske kundskaber bedre end Chanus. De fleste efterkommere af etniske familier kommer også til at udvikle en bindestregsidentitet der bygger bro mellem to adskilte kulturer, hvilket også er i tilfældet med Shahana. Hun forsøger at leve op til faderens forventninger samtidig med at passe ind i den vestlige kultur og omgås med denne. Dette kan være med til at skabe identitetsforvirring og ikke mindst had til forældrenes kultur da den enkelte ikke føler medbestemmelse for at dyrke majoritetens kultur.
Plot og komposition
Romanen har en tredelt struktur, dvs. en begyndelse, en midterdel og en afslutning. Mellem 1985 og 2002 fokuserer fortællingen på tre primære karakterer, som alle bor i Storbritannien. Nazneen introduceres som den underholdende, uspoleret landsbypige og underdanig brud,som er sendt til London for at begynde et nyt liv med Chanu, som er hendes ældre og uddannet mand. Den tredje meningsfulde karakter er Karim, som er en anden generations efterkommere. Karim bliver ‘elskeren’ af Nazneen og bliver hurtigt radikaliseret efter 9/11. I de tidligere år af deres ægteskab har de begge et skeptisk forhold til hinanden. Dette kommer til udtryk på side 17: ”No said Chanu. I would not say so. Not beautiful, but not so ugly either. The face is broad, big forehead. Eyes are a bit too close together.” Dette fortæller Chanu over en telefonsamtale, selvom at de på dette tidspunkt ikke har været gift så længe. Nazneen er yngre end Chanu og taler hverken engelsk eller er integreret. Hun bliver portrætteret som rollen for at være den ”perfekte” traditionelle kone. Men også Nazneen er ligefrem ikke fornøjet over mandens udseende: ”Narrow hips! You could wish for such a fault, Nazneen said to herself, thinking of the rolls of fat that hung low from Chanu’s stomach. It would be possible to tuck all your hundred pens and pencils under those rolls and keep the safe and tight(..)” derfor kan der argumenteres for at de begge ikke synes særlig godt om hinanden ud fra deres fordomme om hinanden. Nazneen føler sig tåbelig, fordi hun havde troet, at Chanu elskede hende ud fra det faktum at hun er yngre end ham. Men hun finder dog ud af at sagen er anderledes. Denne scene er med til at vise begyndelsen på forholdet mellem de to ægtefæller. Der opstår en afstand i mellem dem. Nazneen trækker sig tilbage og bebrejder sig selv og sine drømme. Hun tilbringer sine dage alene med at gå rundt og lave huslige pligter og står for aftensmaden:”It was the middle of the day. Nazneen had finished the housework. Soon she would start preparing the evening meal, but for a while she would let the time pass” Nazneen føler sig helt alene i ejendommen og livet i London, denne følelse havde hun aldrig før haft indtil hun flyttede hertil. Men snart træffer hun andre bangladeshiske folk, som udvikler sig gennem deres egne personlige kampe og er alle eksempler på runde karakterer (round characters). Nogle af dem kæmper mod de traditioner, de efterlod og hvorvidt assimilation er løsningen. Mens andre kæmper mod de nye traditioner, som deres engelskfødte børn dermed efterkommere udsættes for. Dr. Azad, som er en af karaktererne i bogen er en succesfuld og erfaren læge. Men selv en læge har sine hemmeligheder. Han har en familie og kone som han skammer sig over (s.72): ”Or possibly this; did it matter, did it make any difference at all, if the invitations continued to be one-sided? More and more frequently, it was this; what manner of snob was this Azad? He eats my food, he reads my books.” Hos etniske minoritetsfamilier anser man det som respektløs når den anden part ikke gengælder ens besøg. Dette hænger også sammen med islam som religion. Dr. Azad går endelig med til at invitere dem over og både Chanu og Nazneen får sig noget af et chok: ”The door swung out. A woman in a short purple skirt leaned against the doorpost. Her thighs tested the fabric; and beneath the hemline was a pair of dimpled knees… A cigarette burned between purple lacquered nails(..)” Chanus første reaktion er, at han er kommet til den forkerte adresse. Men kvinden som ikke ser typisk “bengalsk” eller “respektabel” ud ender med at være Dr. Azads kone. Fru. Azad iklæder sig korte nederdele som glider halvvejs op ad hendes store brune lår, så snart hun sætter sig ned. Hun står i kontrast til hendes mand og drikker øl samtidig med at hun opfatter sig selv som en ”vestlig” kvinde. Hun er et godt eksempel på en minoritet, som har valgt at lade sig assimilere (s.90). I det senmoderne samfund er assimilation begyndt at blive mere normalt. Forældre påvirker deres børn, men også børnene kommer til at påvirke deres forældre: ”I’m talking about the clash between Western values and our own. Im talking about the struggle to assimilate and the need to preserve one’s identity and heritage. Im talking about children who don’t know what their identity is(..)” Fru. Azad kommer med det svar, at de bor i et vestligt samfund og at deres børn derfor i stigende grad vil opføre sig som vesterlændinge. Fru. Azad lever et dobbeltliv og har en slags ”falsk” identitet idet at når hun er i Bangladesh ifører hun sig sari og tildækker hovedet.
Forfatteren gør både brug af flashbacks og foregribelse. Et eksempel på et flashback er hos hovedpersonen Nazneen, som tit drømmer sig tilbage til barndommen i Bangladesh. I følgende eksempel får vi en skildring af miljøet ”She walked round the pond and stepped over the silvered back of a snake, which slid into water and became itself a glittering ripple. She climbed a little way up an amra tree and wedged herself into a forked branch to look out across the flat fields.” Flashbackene er et vigtigt element i sig selv, idet de er et spring tilbage i tiden og viser de begivenheder fra fortiden, som har betydning for den handling, som man følger i nutiden. Alle de her flashbacks kommer fra Nazneens erindringer sammen med søsteren Hasina. Et eksempel på et forudgreb (foreshadowing) kan ses på side 256.: ”She had thought and thought of telling her suspicion to Razia. But how could she say such a thing to her friend?.” Dette bliver sagt i en sammenhæng, hvor forfatteren vælger at fortælle om de forhold som foregår hos de unge bander. Banden indtager narkotika og er dybt afhængig af det. Dette får læseren til at tro, at Tariq måske er stofmisbruger, da Razia næsten aldrig ser ham hjemme længere.
Det er i mødet med Karim at konflikten af handlingen finder sted. Dette er også vendepuntet og (the point of no return). Nazneen udvikler en affære til Karim hvor tingene bliver farlige og intens. De begge er godt klar over at deres møder er et tabu i islam og imod shariaen (den islamiske lovgivning), men alligevel giver de begge efter deres lyster: ”He was the first man to see her naked. It made her sick with shame. It made her sick with desire. They committed a crime. It was a crime and the sentence was death. Beyond death was the eternal fire of hell(..) Nazneen kan ikke kontrollere sig selv, fordi begæret er for stort og kommer til at kontrollere hende. Nazneen er bevidst om at konsekvenserne er dødsstraf og helvedes evige ild. Men hun går imod religionen idet hun giver efter for begæret (s. 247-248). Nazneen føler sig presset fra familien, rejsen hjem og den forbudte affære med Karim. Hun ender med at blive syg og får et sammenbrud til at hun genvinder kontrollen over sig selv og ender forholdet med Karim: ”But always there was a problem between us. How can I explain? I wasn’t me, and you weren’t you. From the very beginning to the very end, we didn’t see things. What we did-we made each other up.” Hun ender forholdet da hun føler at hun har været en anden end den hun i virkeligheden er. Dette sker i en sammenhæng, hvor hun er blevet bevidst om sin egen identitet. I sidste øjeblik fortæller Nazneen, Chanu at hun og døtrene ikke kan rejse med til Bangladesh. Chanu vælger livet i Bangladesh fremfor livet i England, derimod bliver Nazneen i London, selvom hun altid ville tilbage til Bangladesh fra starten for at blive genforenet med søsteren.
Nazneen
Nazneen er hovedpersonen i romanen og en første generations indvandrer. Hun er et fremragende eksempel på en rund karakter, da hun gennemgår en udvikling gennem hendes dannelsesrejse, som er med til at sætte hende fri. Hun bor i landsbyen Gouripur i Bangladesh indtil hun er 18 år og flytter derefter til London, hvor hun bor i et bengalsk kvarter. Hun læser og skriver på hendes modersmål. Hun kan ikke tale engelsk, selvom hun tilbringer mange år i London. Nazneen er fremstillet som en typisk muslimsk kone, der er undertrykt af hendes muslimske mand. Hendes mand er valgt af sin far, hvor dette er meget normalt i etniske familier. Arrangerede ægteskaber er også en af de mange livsformer, hvor etniske minoriteter adskiller sig fra majoriteterne og resten af den britiske befolkning.
Brick Lane starter som nævnt i forrige kapitel med historien (anekdoten) om, hvordan Nazneen blev overgivet til sin egen skæbne og vilje. Denne forestilling om at Nazneen er overladt til sin skæbne og skæbnen bliver hendes motto: ”What could not be changed must be borne. And since nothing could be changed, everything had to be borne.” Dette princip styrede hendes liv. Gennem de syn som Nazneen har på sine omgivelser og sig selv kommer hun til at udtrykke en distance til sit nye hjem i London mens hun føler længsel efter livet i Bangladesh. Nazneens nye liv i London er præget af forvirring. Hun oplever identitetsforvirring, da hun ikke længere har nogen fornemmelse af hvem hun er og hvor hun kommer fra. Hendes hverdag er centreret om ægtemanden og senere også døtrene. I mødet med sit nye liv stiller Nazneen flere eksistentielle spørgsmål ved hendes liv og opdragelsen. Hendes bekymring for Hasina og hendes livssituation spiller også en væsentlig rolle. Denne bekymring skaber en konflikt i ægteskabet med Nazneen og Chanu. Nazneen nævner for Chanu at han kan tage ned for at finde hendes søster. Chanu vil ikke have søsteren til London: ”Shall I pack a suitcase? Perhaps you have prepared one. I shall go to Dhaka and pluck her instantly from the streets and bring har back to live with us. On the way I could pick the rest of your family and we could make a little Gouripur here. Is that what you have in mind?” . Nazneen accepterer ikke det svar hendes mand kommer med og et had og modstand begynder at vokse op i hende. Fra kapitel et til slutningen af kapitel seks sker der en ændring på forholdet mellem dem, da de får en større forståelse for hinanden. Dette sker i forbindelse med at hendes søn Raqib bliver indlagt på sygehuset og når hun får et sammenbrud. Tiden på sygehuset er en situation, hvor Nazneen befinder sig i samme fodspor som sin egen mor, da hun nu står ansigt til ansigt med skæbnen og om muligheden for at lade hendes barn dø. Nazneen vælger dog at tage kontrollen over sin søns skæbne. Hun føler en glæde i med at hun kæmper mod skæbnen. ”What made her so happy?..I fought for him(..)” Nazneen har en indre rejse med sig selv, som er med til at danne hendes selv-identitet. Denne ændring og indre rejse er relateret til hendes forhold til de to mandlige mænd: Chanu og Karim. Det er dette forhold, hun har til de to, der gør at hun bekræfter sig selv. Karim dukker op i slutningen af kapitel ni: ”A new middle-man appeared. Karim, with a bale of jeans over his broad shoulder. This was how he came into her life.” Forholdet til Karim fører hende fra et monologisk forhold hvor hun ikke følte sig speciel til et dialogbaseret forhold. Karim er den eneste mand ud over Chanu som Nazneen omgås i en privatsfære med. Hun har tørklædet af og er ikke tildækket. I deres anden møde opdager de, at de har meget tilfælles med hinanden b.la. deres forhold til islam. Troen er meget vigtig for Nazneen og for hvem hun er som person og Karims anerkendelse af dette skaber forståelse og kemi. Hendes behov for at blive set og hørt som kvinde kommer frem i mødet med Karim. Nazneen er tiltrukket af Karims fysik på en helt anden måde end mandens og han bliver derfor et objekt hun længe har længtes efter. Han er lysten og begæret, men hun kommer til at forvirrer denne attraktion med kærlighed. Nazneens forhold til Chanu har aldrig været baseret på fysisk berøring eller personlig tilknytning. Men hun ender forholdet med Karim da hun føler at hun har opstillet en falsk facade som ikke var hende.
Chanu
Chanu, er et eksempel på en immigrant som havde store drømme. Han ankom til London med et særligt ønske om anerkendelse og social status. I bogen bliver han fremstillet som en latterlig figur gennem Nazneens perspektiv. Han bliver karakteriseret som et kæledyr, som hun skal fodre, skære og konstant lytte til. Chanu er patriark i familien og derfor den dominerende i forholdet. Han er integreret i det engelske samfund og har været der længere end Nazneen. Han forbyder Nazneen at gå til engelsk sprogklasse. Denne form for tilværelse og syn karakteriserer et traditionel livssyn. Manden i den traditionelle familie vil ikke lade kvinden få en uddannelse eller forlade hus og hjem, men Chanu er ikke helt ligesom andre mænd. Han er portrætteret for at være varmhjertet, men selv en mild mand har sine grænser. Chanu er ikke køn, men hans sjæl er venlig, dette kan ses på side 30 når Nazneen studerer ham: ”She looked at him for a long time. It was not a handsome face…now she saw that it was not handsome but it was kind. His mouth, always on duty, always moving, was full-lipped and generous, without a hint of cruelty. His eyes, small and beleaguered beneath those thick brows(..)” . For Chanu er uddannelse den vigtigste kvalitet i et forhold for at fremstå som en ”respektabel” type. Han ser derfor sig selv som en vellykket immigrant. Men i mødet med samfundet opnår han aldrig denne anerkendelse, som er med til at svække hans identitet. Han går fra at være en optimistisk mand fuld af planer og drømme, til at være en mand der bliver mere pessimistisk og kritisk overfor det samfund han befinder sig i. Dette kommer til udtryk i følgende passage: ”They will never make jobs for us, said Chanu, sitting down again(s. 206) That is the white working- class culture…(s. 210) You see, he explained, they feel threatened. And this is their only culture-playing darts and football and putting up pictures of naked women..(s- 213)” Hans forhold til det britiske samfund og den hvide arbejdsklasse er meget skeptisk. Han udtrykker en distance og uenighed til majoriteten. Dette forhold og perspektiv medfører til en mindre grad for integration og fører til i sidste ende af, at han planlægger at vende tilbage til Bangladesh med sin familie og give dem en mere traditionel opdragelse. Men hans familie accepterer det ikke. Især døtrene som er født i London vil ikke afsted. I slutningen af romanen bliver han alene og accepterer Nazneens forslag om skilsmisse. Chanus udvikling gennem romanen gør ham til en kompleks karakter med mange karakteristiske træk. Hans identitet er mere flydende og skiftende. Han så derfor kun Storbritannien, som et midlertidigt opholdssted, hvor han senere kunne vende tilbage til Bangladesh med sin familie. Chanu rejste til Storbritannien med et ønske om at klare sig godt i det britiske samfund, blive uddannet og få en høj social status ligesom de fleste immigranter. Hans stræben efter uddannelse, anerkendelse og vilje efter tilpasning kan i høj grad afspejles i sproget engelsk som han taler. Han opdager dog undervejs, at det slet ikke er særligt let for en muslim fra Bangladesh at integrere sig, fordi Storbritannien på mange måder netop er et klassesamfund og adskiller sig fra det miljø han oprindeligt kommer fra. Hans rejse og ønske om at blive en ”rigtig” brite minder meget om at realisere den amerikanske drøm, hvor immigranter slår sig ned i USA for at skabe en ny identitet og et bedre liv for sig selv. Storbritannien er et multikulturelt samfund, men muligvis ikke en smeltedigel af kulturer på samme måde som USA er, hvor man som individ letter kan arbejde sig op i samfundet og opnå en høj social status, hvis man har de rette forudsætninger.
Fortælleform
I romanen Brick Lane, er der mere end en slags fortæller. Fortællingen skildres hovedsageligt gennem en tredje-persons fortæller fra Nazneens synspunkt (point of view). Læseren ser både de store og mindre detaljer gennem Nazneens observationer. Som handlingen skrider frem bliver Nazneen mere moden og selvstændig, og dette kommer til at smitte på hendes observationer. Som læsere kommer man tættere på de andre karakterer og kommer til at føle en vis form for medlidenhed med dem. Handlingen kommer også fra Nazneens minder og erindringer, som dette eksempel er med til at vise: ”The conversation went on, circling round and round, and Nazneen listened, breathing quietly and hoping that if they forgot about her they might reveal the source of their woes. It was something to do with being a woman, of that much she was sure. She looked forward to that day.” Nazneen tænker tilbage på dengang hun var barn og så frem til at være voksen. Hendes mor har altid været hendes forbillede. Fra første linje kan man også se at fortælleren ikke medvirker som en aktiv figur i selve plottet. Denne form for fortæller giver forfatteren mere frihed til at udtrykke sig end f.eks. en førstepersons jeg-fortæller, men dog mindre viden end en alvidende fortæller. En karakter følges tæt gennem historien, som hovedsageligt er hovedpersonen. I dette tilfælde er den tredje-persons fortæller personbundet til Nazneen, da det er primært gennem hendes udvikling at man følger de andre karakterers rejse. Hendes observationer af Chanu og Dr. Azad er med til at give læseren svar på nogle af de refleksioner man har gjort sig ud fra ovenstående karakterer (s. 271): ”Now, what kept them together was clear. The doctor had status and respect and money, the lack of which caused Chanu to suffer. But the doctor had no family; none he could speak of without suffering. Chanu had a proper wife, daughters who behaved themselves(..)” Det er fra Nazneens perspektiv at man lægger mærke til hvor modsætningsfulde begge mandlige karakterer er. Den ene besidder kvaliteter, som den anden ikke har og omvendt. Det er de manglende kvaliteter som de selv stræber efter eller mangler som de finder hos hinanden der er med til at danne et bånd.
En del af handlingen fortælles også igennem en førstepersons jeg-fortæller i form af breve fra Hasina skrevet til Nazneen. Hasinas breve og kommentarer informerer læseren om de samfundsproblematikker og det kaos som foregår i den del af verden. I et af Hasinas breve nævner hun b.la:”Mr. Chowdburry himself bribing to telephone company for get receipt. Is not enough only pay for telephones this paperwork is cost extra. Even President it seem fall in bad ways. His picture it was on wall in my room…But Mr Chowdhurry shouting like anything. Ershad” You goonda! Then he put on floor and stamp on it break glass.” Det er gennem Hasinas breve, at man får fortalt forskellen mellem vesten og ikke-vesten. I Bangladesh (som mange andre udviklingslande) foregår der korruption og en udnyttelse af magtforhold. Præsidenten har b.la. ikke god kontrol over landet og universiteterne er lukket. Denne form af fortælling giver indsigt i karakterens tanker og følelser. Men en førstepersons jeg-fortæller er ikke altid troværdig, da man kun får fortalt handlingen gennem han/hendes synsvinkel, derfor ved man ikke hvorvidt Hasina taler sandt.
Bogens tematikker
Romanen diskuterer mange temaer. Nogle af temaerne er b.la. integration, kultursammenstød, identitet, kvindefrigørelse og frihed. Men ud fra ovenstående observationer i analysen kan der primært argumenteres for at de overordnede temaer er skæbne og frihed. Temaet frihed idet at bogen er en dannelsesroman, der følger Nazneens rejse og kamp til frihed. Dette er både frihed i forhold til sin mand, og samfundets og hendes egen opfattelse og forventninger til sig selv. Skæbne er dog bogens stærkeste tema, da Nazneen netop har været overladt til sin egen skæbne siden hun blev født. Dette fik hun fortalt af moderen og har fulgt rådet indtil hun valgte at gå imod skæbnen: ”So When Rupban advised her to be still in her heart and mind, to accept the Grace of God, to treat life with the same indifference with which it would treat her,” Gennem den lærdom, som hendes mor skænker til hende lærer hun at acceptere livet som den er. Skæbnen er dermed en metafor for et liv, hvor hendes fødsel udfordres af hendes liv i Storbritannien.
Budskab og fortolkning
Det kan diskuteres hvorvidt Brick lane er et multikulturelt miljø eller parallelsamfund. Bogen handler netop om spændingen mellem vesterlandsk og muslimsk kultur. Nazneen starter med at være et produkt af hendes sociale baggrund, men ender med at gøre op med hendes skæbne. Hun bliver sin egen lykkes smed, idet hun til sidst i bogen starter et arbejde med veninden Razia. Nazneen og Chanu fik aldrig etableret personlig tilknytning i deres ægteskab. Han var den som konstant kom med historier om hans tidligere liv og erfaringer mens hun lod som om hun lyttede. Han viste aldrig interesse for hende eller fik hende til at føle sig betydningsfuld igennem deres forhold. Mens møderne med Karim, blev med til at bidrage til hendes kvindefrigørelse og identitetsdannelse, da hun selv begynder at træffe valg som en selvstændig kvinde. Hun går imod normerne og religionen ved at gøre det forbudte. Ali har et liberalt synspunkt som stræber mod ønsket om den universelle frihed. Gennem karaktererne forsøger hun at kaste lys over vanskelighederne hos minoriteterne, hvor især kvinder er undertrykt af patriarkatet, traditionerne og religionen. Ali kritiserer de kulturelle synspunkter som kommer gennem multikulturalismen i et senmoderne samfund. Hun diskuterer også de vanskeligheder som foregår i et ikke-vestligt land og giver læserne et stereotypisk billede af Bangladesh. Ifølge Ali er minoriteterne stærkest når de hjælper hinanden og tør at løsrive sig fra tradition og kultur, hvilket også skinner gennem hendes skildring af det vestlige og ikke-vestlige samfund.
Diskussion af kønsroller og dens udfordringer
Ud fra romanen kan man placere ægteparret i de traditionelle kønsroller. I de traditionelle kønsroller, er det maskuline ofte forbundet med det at være stærk og handlekraftig mens kvinderne fremstilles som følelsesladede og kærlige. Manden i ægteskabet er forsørgeren, som skal ud at tjene til hjemmet, mens kvinden omgås hjemme og passer børnene. Chanu er den dominerende i forholdet og familiens patriark, og Nazneen er den undertrykte og perfekte traditionelle kone hvis opgave er hus og hjem. I starten af romanen, er Nazneen et produkt af hendes kulturelle arv. Det kan ses ved, at når hun ankommer til London kan hun ikke tale andet end hendes modersmål. Hun er ikke integreret i det nye miljø, som Chanu er og føler sig derfor fremmed for omgivelserne. Nazneens huslige pligter og gøremål i hjemmet gør at hun næsten aldrig kommer ud. Dette isolerer hende fra det engelske samfund, da hun ikke kommer i kontakt med andre mennesker: ” ’Why should you go out?’ said Chanu. If you go out, ten people will say, I saw her walking on the street. And I will look like a fool. if you were in Bangladesh you would not go out. Coming here you are not missing anything, only broadening your horizons.” Chanu mener, at Nazneen kun hører til det private rum, da hun er en kvinde og ikke en mand. Mænd hører både til det offentlige rum og det private rum hvorimod kvinder kun hører til i det private rum. De kønsideologier, som romanen præsenterer manifesterer sig i form af patriarkalsk dominans udøvet af Chanu mod Nazneen. Selv når Nazneen immigrerer til England holder hun hovedet bøjet, blikket nede samtidig med at hun tildækker sit hår. Hun bevarer stadig sin underdanige, traditionelle og ydmyge status i sit nye hjem. Hun fortæller Chanu, at hun gerne vil lære engelsk, da hun ikke kan tale engelsk ud over to ord. Men Chanu som er meget gammeldags og traditionelt i sit sind svarer: “You’re going to be a mother…Will that not keep you busy enough? And you can’t take a baby to college(..)” Ali skildrer kvinder på en måde hvor det forventes, at det er kvinden som opretholder arbejdet i hjemmet og skaber det perfekte miljø. Nazneen passer godt ind i billedet af den arketypiske men ideelle kvinde i bangladeshisk kultur. Ali demonstrerer hvordan kvinderne opretholder ansvaret når der opstår en krise. Dette syn kommer også gennem Chanus traditionelle livssyn, når han køber en symaskine til hende. Arbejdet med symaskinen fører til at kønsrollerne bliver forandret, dette kan ses i følgende passage (s. 170): ”Chanu brought home holdalls of buttonless shirts, carrier bags of unlined dresses, a washing-up tub full of catchless bras. He counted them out and he counted them back in.” Hvor det i høj grad nu er Nazneen som arbejder og tjener ind til familien og Chanu som er mellemmand. Chanu hjælper gerne til og har ikke noget imod dette. Han ændrer sit syn på kvinder i arbejde, da han i begyndelsen ikke ville have at Nazneen arbejdede og ville være forsørgeren af familien, til at han overrasker hende med gaven og arbejder som mellemmand indtil han får et nyt job. Dette hænger også sammen med det senmoderne samfund, da kvinderne i Storbritannien begynder at komme på arbejdsmarkedet , hvilket Nazneen til en vis grad også gør. Strukturerne og presset fra samfundet får Chanu til at indvilge i det, da han faktisk selv køber symaskinen til hende. Derfor kan der argumenteres for at Chanu bevæger sig i flere sfærer, men hvor han er mest knyttet til den private sfære.

Review this essay:

Name
Rating
Your review: (optional)

Latest reviews:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.