Essay: Børn bliver ofte ikke trøstet i vuggestuer og børnehaver

Essay details:

  • Subject area(s): Danish essays
  • Reading time: 11 minutes
  • Price: Free download
  • Published on: November 24, 2020
  • File format: Text
  • Number of pages: 2
  • Børn bliver ofte ikke trøstet i vuggestuer og børnehaver
    0.0 rating based on 12,345 ratings
    Overall rating: 0 out of 5 based on 0 reviews.

Text preview of this essay:

This page of the essay has 3336 words. Download the full version above.

a) Vælg en af de tre medfølgende påstande og formuler en forståelse af påstanden, som 
minimerer eventuelle uklarheder.
Jeg har valgt at tage udgangspunkt påstand nummer 1:
”Børn bliver ofte ikke trøstet i vuggestuer og børnehaver”
Ny påstand:
Pædagoger i fem vuggestuer og fem børnehaver i Odense kommune
oplever, at de ikke kan nå at trøste institutionens børn pga. normeringen.

Det er nyttigt at præcisere, hvad der menes med at pædagogen ikke ’kan nå’ at trøste bør-nene. Det kan både henvise til, at pædagogen ikke er tilstede i det rum, hvor barnet mang-ler trøst, men gør sig også gældende hvis pædagogen er tilstede, men blot er forhindret i at give den tilstrækkelige trøst. Den tilstrækkelige trøst er er først nået, når barnet når det punkt, hvor det selv kan tage initiativ til en handling.
Det er yderligere relevant at præcisere at begrebet ’normering’ henviser til det antal pæ-dagoger der er ansat på institutionerne pr. barn. Pædagogmedhjælpere er i dette tilfælde ikke inkluderet i normeringen.

b) Beskriv hvordan den præciserede påstand kan undersøges.
Denne undersøgelse arbejder udefra det man, i den forskningsbaserede litteratur kalder for den forstående forskningstype. Udgangspunktet for den forstående forskningstype er, at man forsøger at afdække menneskers meninger og fortolkninger af et givent fænomen i en bestemt kontekst. Her udgør den udforskedes subjektivitet en betydende del af data-materialet (Launsø & Rieper, s. 22). I denne undersøgelse er målet at få indsigt i pædago-gernes egne holdninger til den rejste problematik i en specifik kontekst, nemlig daginsti-tutionerne.

Påstanden skal undersøges ved hjælp af fokusgruppeinterviews i fem forskellige vugge-stuer og fem forskellige børnehaver i Odense kommune. Dvs i alt ti forskellige inter-views.
Integrerede daginstitutioner med både vuggestue og børnehave indgår ikke i undersøgel-sen.
Hver enkel fokusgruppe, skal bestå af fire pædagoger, to kvinder og to mænd, og gen-nemsnitsalderen skal ligge mellem 30-40 år.
Samtlige informanter skal mindst have været ansat i institutionen i to år.

Interviewsne

Interviewsne er semi-strukturerede, dvs. at de holder en hvis struktur, samtidig med at informanterne har frirum til at uddybe, forklare og fortælle hvad de mener om den givne problemstilling. (Tanggard & Brinkmann, 2010, s. 37)

I en interviewsituation er det vigtigt at skelne mellem forsknings og interviewspørgsmål, da det er sjældent, at et godt forskningsspørgsmål også er et godt interviewspørgsmål. (Tanggard & Brinkmann, 2010, s. 39) Interviewspørgsmålene skal som udgangspunkt være af mere uformel form sammenlignet med forskningsspørgsmålene, som ofte er mere konkrete og fagligt formulerede.
Under interviewet vil jeg som moderator gør brug af forskellige tekniker, som skal øge kvaliteten af det datasæt der bliver genereret. Først og fremmest, vil der blive stillet for-skellige typer af spørgsmål, såfremt det bliver relevant undervejs. Et eksempel kan være brugen af sonderende spørgsmål, hvor man spørger informanterne om de kan uddybe no-get yderligere. Der vil også gøres brug af fortolkende spørgsmål, hvor man eksempelvis spørger : ”Er det rigtig forstået at(..)?”
De fortolkende spørgsmål har den kvalitet, at de giver belæg for at man fortolker en for-mulering eller en holdning på en bestemt måde.
Udover de forskellige typer af spørgsmål, vil jeg som moderator være opmærksom på at have en lyttende og anerkendende tilgang til de formuleringer som informanterne kom-mer med undervejs. (Tanggard & Brinkmann, 2010, s. 41)

Følgende spørgsmål skal danne rammen om interviewsne:

1. Giv en beskrivelse af hverdagen i denne børnehave/vuggestue
2. Hvilken rolle spiller ”tid” i jeres hverdag?

Udover de overvejelser ovennævnte overvejelser der er gjort i forhold til hvordan inter-viewet skal struktureres, er dataindsamlingen ikke direkte styret af et bestemt teoretisk udgangspunkt. Interviewsituationen er eksempelvis ikke styret af en konkret anerkendel-sesteori, som styrer hvilke begreber eller formuleringer som jeg som moderator, skal for-søge at inkorporere i interviewet og dernæst komme frem til hvad informanter mener om disse.
Undersøgelsen ligger snarere op til det man kalder en ubunden analyse, dvs. det er selve undersøgelsesemnet, der er styrende for forskerens analyse og fortolkning (Petersen & Muckadell, 2014, s. 120).
Det er dog nyttigt at understrege, at analyse og fortolkning, i en eller anden grad altid vil være præget af forskerens forforståelse, og dermed sjældent kan være helt fri af teorier eller hypoteser.

Interviewsne skal transskriberes ortografisk, dvs. blot ved brug af skriftsprogets bogsta-ver og ikke fonetiske bogstaver.
Der skal i analysedelen gøres brug af det analytiske redskab, som kaldes for kodning, el-ler mere specifikt datadrevet kodning. Det vil sige, at koderne skal opstå induktivt af sel-ve datamaterialet, og skal dermed heller ikke være fastlagt på forhånd udefra et teoretisk udgangspunkt.
Med kodning forstås, at man reducerer større tekstsegmenter, i dette tilfælde vores trans-skriberede data, til meningsenheder. Med andre ord, specifikke ytringer der konkret knyt-ter sig til det problemkompleks vi undersøger (Tanggard & Brinkmann, 2010, s. 47)

Det er dog ikke blot ytringer, som forskeren har mulighed for at kode. Man kan som for-sker, eksempelvis også kode hvilke strategier der bliver anvendt i forbindelse med en yt-ring, eller graden af deltagelse under interviewet. Der er med andre ord forskellige måder udover det sagte, hvorpå informanterne kan kommunikere noget, man som forsker kan fortolke og analysere på (Tanggard & Brinkmann, 2010, s. 47).
Man skelner imellem forskellige typer af fortolkningsstrategier, man som forsker kan be-nytte sig af. Det rum der skabes under denne undersøgelses interviews giver mulighed for at benytte sig af særligt to forskellige fortolkningsniveauer, nemlig de fortolkninger der sigter efter den intenderet mening og den iboende mening. Førstnævnte henviser til, at man som forsker forsøger at finde frem til hvad informanterne prøver at give udtryk for. Med denne fortolkningstype, kan det være effektivt at man inddrager selve konteksten i fortolkningen af det sagte. I denne undersøgelse kan det eksempelvis være nyttigt at for-holde sig til den problematik, at selve problemstillingen knytter sig direkte til informan-terne selv og den hverdag de indgår i. Mere herom i afsnit 4.
Med den iboende mening henvises til at man forsøger at lede efter en mening som over-skrider informantens intention. Med andre ord kan informanten udtrykke noget, som han/hun ikke er klar over kan fortolkes på en bestemt måde. I denne undersøgelses tilfæl-de vil det være nærliggende og kigge på den kultur eller den stemning der skabes under selve interviewet, og prøve at fortolke noget udefra det. (Petersen & Muckadell, 2014, s. 140)

Analysen skal føre til en vurderingen af, om pædagogerne oplever at de ikke kan nå at trøste børnene i institutionerne.

c) Beskriv hvorfor den kan undersøges på den beskrevne måde
Målet med denne undersøgelse er at få en forståelse og indsigt i pædagogernes holdning til et givent emne. Det er derfor helt oplagt at vælge en forskningsmetode, som resulterer i kvalitative datasæt, og her er interviewet et godt udgangspunkt.
Interviewet er et godt redskab, når man bevæger sig indenfor den forstående forsknings-type, fordi det giver rig mulighed for at forstå hvilken mening informanterne tillægger et bestemt emne i en bestemt kontekst (Launsø & Rieper, s. 22).
Sammenligner man det eksempelvis med et observationsstudie eller en spørgeskemaun-dersøgelse, kan interviewet noget helt særligt, i og med det giver informanterne mulighed for at komme med deres personlige mening, som forskeren kan fortolke udefra.
Særligt når interviewet er af semi-struktureret form, giver det plads til at informanter-ne kan uddybe og forklare deres standpunkt, og man kan som interviewer komme helt tæt på informanternes livsverden (Tanggard & Brinkmann, 2010, s. 35).

Et fokusgruppeinterview afviger fra det klassiske 1:1 interview ved at der kan skabes et helt særligt rum blandt de deltagende med plads til modstridende synspunkter og mere livlige, ekspressive reaktioner på det givne emne. Kvaliteten ved denne metode ligger i, at man som forsker kan fange nogle umiddelbare reaktioner fra informanterne, som angi-ver hvilket standpunkt de læner sig op ad. Netop denne forskningsmetode er nyttig, når man eksempelvis skal undersøge tabubelagte emner (Kvale & Brinkmann, 2015, s. 206).
Jeg har valgt at anvende metoden i denne undersøgelse, fordi problemstillingen i forvejen er politiseret i medierne, hvilket kan have skabt en bestemt diskurs i de forskellige dagin-stitutioner. Med bekymring for at informanterne vil være præget af diskursen i så høj grad, at det kan skabe en form for reproducerende og gentagne argumentation i en 1:1 kontekst, er målet med fokusgruppeinterviewet at forsøge at skabe et rum hvor en ensidig diskurs på området, bliver udfordret af pædagogernes personlige oplevelser. Jeg forestil-ler mig f.eks., at der kan komme en diskussion op at ad køre, i forhold til i hvor høj grad normeringsproblematikken er berettiget eller om den er ude af proportioner pga. den op-mærksomhed der har været fra medier og politikere.

Kodning som analyseredskab er oplagt i dette tilfælde fordi det skaber overblik over de mønstre der går igen i det ellers relativt stort tekstmateriale. På den måde kan en stor mængde data kategoriseres, så det er lettere tilgængeligt at analysere og fortolke (Tanggard & Brinkmann, 2010, s. 47).

d) Beskriv hvad der kan gå galt, når man undersøger påstanden på den beskrevne måde.
Ligesom det er med de fleste forskningsmetoder, har interviewet også sine styrker og sine begrænsninger. Kvaliteterne knytter sig som nævnt til de muligheder man som forsker har for at få dybdegående indsigt i informanternes oplevelser af et bestemt fænomen eller en bestemt problemstilling. En af de ting man skal være opmærksom på, er at interviewet ikke må stritte i flere uhensigtsmæssige retninger, så man ender med en stor bunke uover-skuelig data, som man i bund og grund ikke kan anvende i sine analyse og fortolknings-del. I dette tilfælde er det moderatorens opgave at lede informanterne hen til, hvad der synes at være indenfor problemstillingens rækkevidde.
Derudover, skal man have i mente, at de fokusgruppeinterviews der indgår i denne under-søgelse, indgår hver for sig i sin helt egen kontekst og har sin helt egen logik. På trods af at undersøgelsen er indskrænket til kun at gælde Odense kommune, og der yderligere er sat nogle klare kriterier for deltagers alder, køn og ansættelsestid, taler hver interview så at sige sit eget sprog.

Det er nemlig helt afhængigt af hvilke deltager der indgår, hvilke diskussioner der rejses og hvilke konklusioner der sluttes. Det havde højst sandsynligt givet nogle andre datasæt hvis jeg som undersøger, var en 60årig kvindelig pædagogisk leder, der havde et helt an-det udgangspunkt end en ung, mandlig studerende med anden etnisk baggrund end dansk.
Det er i og for sig umuligt at genskabe det et interview der resulterer i præcis samme da-tasæt. Man taler her om undersøgelsens reliabilitet (Petersen & Muckadell, 2014, s. 88). Det er nyttigt at pointere, at når man arbejder indenfor det humanistiske område, gælder dig nogle helt andre vilkår sammenlignet med undersøgelser indenfor naturvidenskaben. Her foreligger skarpere krav til undersøgelsen reliabilitet.
Man anerkender indenfor det humanistiske felt, at målet med denne slags undersøgelser, ikke er at sige noget generelt om alle pædagoger i landets kommunale vuggestuer og bør-nehaver, men at man får noget data, man kan analysere og fortolke på. Idet man har sat nogle specifikke rammer, har datasættene dog en eller anden grad af overførbarhad (Petersen & Muckadell, 2014, s. 87).
En sidste overvejelse i forhold til hvad man skal være opmærksom på i fortolkning af denne undersøgelses datasæt, knytter sig til det som blev nævnt i afsnit 2, nemlig det fak-tum at problemstillingen direkte knytter sig til informanternes arbejdsliv. Problematikken er noget som de selv indgår i så at sige. Det vil med stor sandsynlighed resultere i en an-den type data, hvis problematikken blev rejst iblandt en fokusgruppe som indeholdt poli-tikere eller forskere. Med det sagt, er det eksplicit udtrykt, at denne undersøgelse drejer sig om pædagogernes oplevelser, og det er det som er udgangspunktet fra start af.
Udover disse videnskabsteoretiske overvejelser omkring interviewets begrænsninger, kan der helt praktisk i interviewsituationen opstå flere uhensigtsmæssige forhold, der re-sulterer i en forringelse af datasættene.
Udover, at der helt lavpraktisk, kan opstå udefrakommende forstyrrelser, kan der også være særlige agendaer på spil iblandt pædagogerne, som i en eller anden grad kan influe-re den måde de italesætter problemstillingen på.

Del 2

Socialkonstruktivisme

Denne term dækker over en videnskabsteoretisk grundposition, hvis grundantagelse er at hver enkelt menneskes sociale virkelighed, skal betragtes som noget der er konstrueret. Det vil med andre ord sige, at mennesker, ifølge denne position, ikke kan erkende en ob-jektiv virkelighed. Alt er skabt af dets sociale omstændigheder. Det er ikke blot ment så-dan at ting som sprog eller teoretiske positioner er skabt ud af sociale omstændigheder, men det skal forstås i en mere ekstrem forstand. Nemlig at fænomener enten skabes af sociale forhold, eller at de sociale forhold styrer, hvad menneskerne tænker om dem (Petersen & Muckadell, 2014, s. 176).
Et eksempel kunne være kønsdebatten. Her vil socialkonstruktivisten argumentere for, at mange af de forskelle der gør sig gældende mellem mænd og kvinder, er noget som er skabt af de sociale omstændigheder, snarere end de biologiske forhold.
Man skelner i litteraturen imellem forskellige former for konstruktivisme. Man kan på den ene side operere med en radikal position, der argumenter for at hele vores virke-lighed er socialt bestemt, eller man kan læne sig på ad en mindre vidtgående position, som mener at det er nogle bestemte områder, hvor de sociale forhold spiller en determi-nerende rolle.
Det helt centrale punkt i socialkonstruktivistisk tankegang, er positionens benægtelse af en objektiv erkendelse. Alt det vi oplever og erkender, er et resultat af vores sociokultu-relle omstændigheder. På den måde har hver enkelt person sin helt egen opfattelse af vir-keligeden, sit eget perspektiv, som er et direkte resultat af de sociale omstændigheder.
Dette også ensbetydende med, at alt hvad der kategoriseres som ’rigtigt’ og ’forkert’, er relativt i forhold til det enkelte individ. Også kaldt sandhedsrelativisme. Man nøjes med at sige at noget er sandt for den enkelte, i stedet for at en bestemt måde at se tingene på, er den sande (Petersen & Muckadell, 2014, s. 179).
Man kan erfare flere forskellige omstændigheder i verden som argumenterer for soci-alkonstruktivismens sag. Der er eksempelvis, alt efter hvor man befinder sig i verden, forskellige syn på betydningen af bestemte ritualer. I nogle dele af verden tror man på, at et særligt ritual kan beskytte et menneske imod uheld, mens man i andre dele af verden vil have en skeptisk opfattelse af selvsamme ritual. Ideen om den objektive erkendelse er ikke tilstede.

Objektivitet

Objektivitet er et ideal indenfor videnskaben, og knytter sig til noget af det vi har berørt i det ovenstående, nemlig hvordan man imødegår det man prøver at erkende. Groft sagt kan objektivitet dække over to forskellige betydninger. På den ene side kan det dække over den måde, man går til den realitet man møder. Den måde hvorpå man forholder sig til en bestemt kendsgerning. Denne betydning af objektivitet henvises til som objektivitet i epistemisk forstand. Den er objektiv i den forstand, at man betragter dette ’noget’ med neutralitet, og ikke er påvirket til at betragte selvsamme ’noget’ med en bestemt vinkel eller bestemt øjemed.
Den anden forståelse af objektivitet, definerer man således, at når noget eksisterer objek-tivt, så eksisterer det uafhængigt af et oplevende subjekt. Dette henvises til som ontolo-gisk objektivitet. Det eksisterer med andre ord, uafhængigt af om der er nogen der vil det eller ej.
Disse to forståelser kan kombineres når man giver en objektiv beskrivelse af en objektiv kendsgerning. F.eks. en konstatering af, at et andet menneske er ramt af en virus. Virus-sen eksisterer i objektiv forstand(den er objektivt eksisterende), og selve erkendelsen af det eksisterende, er også objektiv.
På selvsamme måde kan subjektive realiteter også erkendes udefra et objektivt udgangs-punkt.
En anden måde hvorpå man kan kalde noget for objektivitet, er ved at gengive noget som det rent faktisk er, og uafhængigt af det betragtede, eller oplevede igennem et sub-jekt. En objektiv beskrivelse af en begivenhed, kan først kaldes objektiv hvis den afspej-ler hvad der fandt sted til selve denne begivenhed. Lige netop med beskrivelser, er det svært at se bort fra, at de ofte er farvet af personers egne holdninger eller fordomme. På den måde får beskrivelsen en subjektiv karakter, og kan dermed i denne forstand ikke be-tegnes som objektiv. (Petersen & Muckadell, 2014, s. 39-41)

Intersubjektivitet
Et andet videnskabeligt ideal, som læner sig op ad objektivitet er intersubjektivitet. Man siger at noget er intersubjektivt tilgængeligt, når det principielt kan erfares af mere end et enkelt individ. Det skal være en erkendelse, som flere subjekter kan erfare. Når et en en-kelt individ føler en følelse eller tænker en tanke, er det ikke intersubjektivt tilgængeligt. Denne selvsamme følelse eller tanke, kan ikke erfares på samme måde af andre.
I nogle videnskabelige undersøgelser stiller man særlige krav til at ens data skal være in-tersubjektive. At forskellige personer kan nå frem til omtrent samme resultat. Her kan personlige holdninger eller oplevelser ikke være udgangspunktet for undersøgelsens kon-klusion, da disse begreber knytter sig til den enkelte og på samme tid ikke er noget, som andre kan få adgang til. Hvis en undersøgelses konklusion bygger på en forskers refleksi-oner og tanker, er pålideligheden af selve processen af meget lav karakter, og dermed er konklusion også upålidelig. Dette er uholdbart udefra et videnskabsteoretisk standpunkt.
Er dette så ensbetydende med, at man udefra et videnskabeligt synspunkt ikke kan under-søge, og eksempelvis diagnosticere individer med psykiske lidelser, udefra de beskrivel-ser de giver? Svaret er, at det kan man godt, idet det er muligt at have en epistemisk ob-jektiv erkendelse af ontologisk subjektive forhold. Hvis man beskriver de faktiske forhold der gør sig gældende i ens private tanker, så gengiver man noget objektivt, selvom det foregår i ens subjektive bevidsthed. (Petersen & Muckadell, 2014, s. 43-44)

Gyldighed
Et andet vigtigt begreb indenfor videnskabsteori er gyldighed, som også kan gå under termen validitet.
Det er således, at et argument er gyldigt, hvis præmissen for argumentet også er gyldigt. Hvis de vilkår eller kriterier man fastsætter for en bestemt konklusion kan betegnes som gyldige, så er selve konklusionen også gyldig. Der skal dog være en sammenhæng mel-lem vilkårene og selve den slutning man kommer frem til. Hvis man siger at håndbold er sundt for kroppen og fodbold er sundt for kroppen, og derefter påstår at fodbold og hånd-bold er det samme, så har man en ugyldig slutning. Vilkårene siger så at sige, siger ikke noget om forholdet mellem håndbold og fodbold.
Antagelser underbygger ikke konklusion og konklusionen er derfor ugyldig.
Hvis man derimod siger:
1. Alle svenskere spiller ishockey
2. Allan er svensker
3. Allan spiller ishockey
Så har man et gyldigt argument, fordi præmisserne er sande og fordi der er overensstem-melse mellem præmisserne og konklusionen (Petersen & Muckadell, 2014, s. 84)

About Essay Marketplace

Essay Marketplace is a library of essays for your personal use as examples to help you write better work.

...(download the rest of the essay above)

About this essay:

This essay was submitted to us by a student in order to help you with your studies.

If you use part of this page in your own work, you need to provide a citation, as follows:

Essay Marketplace, Børn bliver ofte ikke trøstet i vuggestuer og børnehaver. Available from:<https://www.essaymarketplace.com/danish-essays/born-bliver-ofte-ikke-trostet-i-vuggestuer-og-bornehaver/> [Accessed 22-01-21].

Review this essay:

Please note that the above text is only a preview of this essay.

Name
Email
Review Title
Rating
Review Content

Latest reviews:

Leave a Comment

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.