Essay: Denne opgaves hovedfokus er på det tværprofessionelle samarbejde mellem sygeplejersker og fysioterapeuter…

Essay details:

  • Subject area(s): Danish essays
  • Reading time: 8 minutes
  • Price: Free download
  • Published on: November 24, 2020
  • File format: Text
  • Number of pages: 2
  • Denne opgaves hovedfokus er på det tværprofessionelle samarbejde mellem sygeplejersker og fysioterapeuter...
    0.0 rating based on 12,345 ratings
    Overall rating: 0 out of 5 based on 0 reviews.

Text preview of this essay:

This page of the essay has 2495 words. Download the full version above.

Indledning
Denne opgaves hovedfokus er på det tværprofessionelle samarbejde mellem sygeplejersker og fysioterapeuter. Casen omhandler Rita Madsen (1) som er en fiktiv person. Sygeplejersken og andre fagfolk behøver derfor ikke, at anonymisere hende efter sundhedsloven kap 9 § 40 (2). Igennem opgaven vil Rita Madsen fremover blive nævnt som RM.

Hvordan kan sygeplejersken i et tværprofessionelt samarbejde med en fysioterapeut motivere Rita til livsstilsændring med øget aktivitet, så Ritas sundhed fremmes og mulige komplikationer forebygges?
RM er 57 år gammel, hun er 161 cm høj, vejer 87 kg og har et BMI på 33,56. Et normalt BMI ligger mellem 18,5 og 24,9. RM er derfor svært overvægtig med så højt et BMI. RM har gennem 3 år haft tiltagende smerter i lænden og har derfor fået nedsat mobilitet. Den nedsatte mobilitet har ført til en øget vægtstigning på ca. 17 kg (1). Smerterne har også gjort, at hun er blevet sygemeldt fra arbejdet og heller ikke længere kan deltage aktivt til folkedans. Hun har fået stillet diagnosen Artrose Lumbalis som er en kendt sygdom i hendes familie. RM’s genoptræning skal foregå i samarbejde med en fysioterapeut. For at jeg kan samarbejde tværfagligt med en fysioterapeut skal jeg vide noget omkring min egen kernefaglighed (3), men også fysioterapeutens kernefaglighed (4). For at kunne hjælpe RM bedst muligt, skal der først laves en undersøgelse af, hvad problemet er for hende og om hun er motiveret til en livsstilsændring.

Metode
I dette afsnit vil jeg kort komme ind på, hvilke metoder jeg har valgt at anvende i min undersøgelse. Jeg vil først komme ind på hvad det vil sige at arbejde tværprofessionelt. Til dette har jeg valgt at bruge bogen ‘’Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis’’ skrevet af Andy Højholdt (5, 15-19), da han giver en god forklaring og forståelse for, hvordan man samarbejder tværfagligt mellem de forskellige professioner.
RM har som alle mennesker en identitet, hvilket indebærer normer og værdier (7, p. 107 -138). Jeg skal derfor som sygeplejerske kunne sætte mig ind i RM liv og daglige vaner. Dette vil jeg gøre vha. Pierre Bourdieus teori omkring “Habitus”.
For at inddrage RM så meget i forløbet som muligt og skaffe vigtige informationer omkring, hvordan hun har det med det hele vil jeg bruge en teori af Carl Erik Mabeks kaldet “Den Motiverende samtale” (8, p. 30-38). Med den vil jeg undersøge nogle forskellige spørgeteknikker for, at kunne vejlede og hjælpe RM med, at opnå hendes mål og ændre hendes livsstil. Det er vigtigt at huske man ikke kan lave om på patienten, det er patienten selv der skal lave om. Den motiverende samtale kan hjælpe med at finde ud af, hvor RM er i forløbet og så hjælpe hende videre derfra (8, p. 30-38). Jeg vil også bruge bogen “Videnskabsteori”, hvor jeg vil bruge teorien om det “Den hermeneutiske cirkel”. Denne teori er brugt til, at få en bedre helhedsforståelse for RM situation. Jeg vil også inddrage bogen ‘’Sundhedsjura’’, da der er love og retningslinjer, man skal følge som sygeplejerske. Disse skal man have et godt kendskab til for, at kunne udføre sygepleje og i min situation hjælpe RM bedst muligt. De “Sygeplejeetiske retningslinjer” (9) vil også blive brugt, da de fortæller præcis, hvad sygeplejersken har lov til at gøre og omvendt. Jeg vil også bruge en artikel (10), som omhandler hvordan man vha. motion og vægttab kan mindske smerterne ved slidgigt i stedet for, at tage den nemme løsning med en medicineren.

Undersøgelse
Gennem min undersøgelse vil jeg finde ud af hvad det vil sige, at arbejde tværfagligt og hvordan den motiverende samtale kan hjælpe, her vil artiklen også blive inddraget. Derudover vil det blive undersøgt, hvilke retningslinjer sygeplejerske og fysioterapeut skal holde sig indenfor. Jeg vil også komme ind på, hvordan den hermeneutiske cirkel kan gøre det nemmere, at forstå RM’s situation. Til sidst vil jeg forklare hvad habitus er.

Tværprofessionelt samarbejde
Det vigtigste ved tværprofessionelt samarbejde er, at man kan samarbejde. Man skal kunne skelne mellem forskellige samarbejdsformer for, at kunne vurdere, hvilken en af dem der passer bedst til den situation man står i (6, 23-75). Der er den som hedder “Flerfagligt Samarbejde” den går ud på, at man samarbejder om en fælles problemstilling, men arbejder hver for sig. Den næste hedder “Tværfaligt Samarbejde” der sætter man sig sammen i f.eks. en gruppe og arbejder med den samme problemstilling og finder en løsning sammen i fællesskab. Den sidste hedder “Tværprofessionelt samarbejde” det er et samarbejde, hvor vi krydser ansvarsområder og bruger den viden vi hver især har til, at hjælpe hinanden (6, 23-75). Det Tværprofessionelle samarbejde er den som sygeplejersken og fysioterapeuten arbejder med på sygehuset.

For at sygeplejersken kan arbejde tværprofessionelt med en fysioterapeut er det vigtigt, at kende sin egen kernefaglighed, men også fysioterapeutens kernefaglighed. Sygeplejerskens virksomhedsområde er sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende sygepleje (11, p. 19 – 47). Fysioterapeutens virksomhedsområde er at fremme, optimere, vedligeholde og genskabe funktionsevne, sundhed og livskvalitet (12).
Sygeplejerskens opgave sammen med fysioterapeuten er at finde ud af, hvordan man kan hjælpe RM med en livsstilsændring, samt fremme hendes sundhed og forebygge mulige komplikationer såsom Osteoporose eller forværring af hendes Artrose Lumbalis.

Artiklen “Slidgigt er folkesygdommen der er værre end sit rygte” (10). Er der blevet lavet en undersøgelse der viser at i alt over 800.000 danskere går med en mistanke om, at de har slidgigt, imens 200.000 har fået stillet diagnosen (10). I artiklen bliver der forklaret om, hvordan man kan mindske risikoen for at få artrose, men også hvordan man kan forebygge en forværring af sin artrose. Dette mener Maiken Riis Friberg fra “gigtforeningen”, at man kan ved at holde en passende vægt og dyrke motion. Hun mener også at artrose kan være arveligt pga. en fejl i arvemassen som vil føre til, at brusken ikke er ligeså stærk som normalt (10). RM mor og moster havde begge artrose og mosteren udviklede senere hen osteoporose. Dette kan godt tyde på at RM har arvet den kroniske sygdom fra sin mor.

Overvægt og motion hænger sammen, men det kan være svært at dyrke motion, hvis man er svært overvægtig og på samme tid har smerter, da smerterne oftest forværres ved overvægt. Derfor vil det måske først være muligt for RM, at begyndte og dyrke motion efter et vægttab. Det er her sygeplejersken og fysioterapeuten samarbejder. Sygeplejersken skal i samarbejde med RM og fysioterapeuten finde ud af, hvordan hun bedst muligt kan opnå det ønskede vægttab og starte på genoptræningen så RM’s sundhed ville blive fremmet og mulige komplikation såsom osteoporose kan undgås (14, 85-109).

Den motiverende samtale
Den motiverende samtale er en evidensbaseret samtalemetode som bliver brugt af sundhedsprofessionelle til, at fremme og forebygge sundhed (15, 19-38). Ved den motiverende samtale taler, man om løsninger frem for problemer. Patienten hjælpes i retning af de styrker, succeshistorier og fremgange som der tidligere har været (16). På den måde bliver det ikke en negativ samtale, men en positiv samtale. Patienten kan derfor selv komme på løsninger og på den måde motivere sig selv mere. Når mennesker får at vide de skal gøre noget bestemt, kan det virke demotiverende, da de ikke selv er med i det. Men hvis de selv får lov til, at vælge hvad de vil gøre for, at finde en løsning, er det nemmere at motivere sig selv. Det vigtigste er at hjælpe patienten til, at skabe en indre motivation, da det gør det nemmere, at skabe forandringer (16).

Det er vigtigt at have den indre motivation/lyst til, at skabe forandring. Hvis man ikke har motivationen vil der ikke kunne ske forandring. RM giver udtryk for, at hun er meget ked af det pga. sin vægtstigning, da den giver mange problemer i hverdagen. Hun siger at hun gerne vil tabe sig og være mere aktiv igen. RM virker som om hun har den indre motivation, da hun har nogle ting som hun gerne vil opnå, at kunne gøre igen. Som sygeplejerske er det vigtigt, at være aktiv lyttende overfor RM. Hun skal selv fortælle om problemerne og hvad hun gerne vil have forandret. Det er også vigtigt at stille åbne spørgsmål som giver RM mulighed for, at fortælle nogle ting udover det, hun bliver spurgt om. Som aktiv lyttende kan det også være nemmere at styre samtalen, da man stiller åbne spørgsmål ud fra hvad man gerne vil høre mere om. Man kan på den måde lede RM i den retning man gerne vil have, men alligevel få hendes mening og holdning til det (17, p. 41-54). Det ville være mest optimalt for RM, at både sygeplejersken og fysioterapeuten er til stede ved den motiverende samtale. Da RM på den måde ikke skal igennem den 2 gange og at der på den måde også opstår en bedre tværfaglig forståelse mellem sygeplejerske, fysioterapeut og RM.

Retningslinjer
I forhold til RM er et godt samarbejde mellem sundhedspersonerne vigtigt, da vi i tværgfaligt samarbejde med hinanden skal finde en løsning på problemet. For at kunne videregive journaloplysninger mellem sundhedsprofessionelle og andre faggrupper skal RM først give sit samtykke (18, 43-69) (19, 187-231). Samtykket skal efter de kliniske retningslinjer i sundhedsloven være enten mundtligt eller skriftligt kap. 9 § 42 (20). Hvis samtykket er mundtligt skal dette indskrives i patientjournalen det samme er gældende, hvis patienten frabeder sig videregivelse af oplysninger (20). Som sundhedsperson er man også underlagt tavshedspligten kap. 9 § 40, dette er gældende for studerende. Sygeplejersken og fysioterapeuten arbejder ud fra retningslinjerne i sundhedsloven. Som sygeplejerske er man også underlagt de etiske retningslinjer (9), hvorimod fysioterapeuten er underlagt de fagetiske retningslinjer for deres fag (13). Som sundhedsperson har man også en journalføringspligt §5 §6 §7 (21). Det er vigtigt at få dokumenteret, da det har betydning for patientsikkerheden både diagnostisk, behandlingsmæssigt og plejemæssigt. Men også for at andre fagpersoner kan læse præcis, hvad der er blevet foretaget inde ved de forskellige patienter (22, 287-300).

Den hermeneutiske cirkel
Fordomme er ikke altid noget negativt, da vi alle har fordomme. Fordomme er en forforståelse af noget, før vi går videre ind i en forståelsesprocess. Forforståelse er en vigtig ting, at have for at man kan forstå noget. Ud fra de fordomme vi har bliver der skabt en horisont, hvilket er det synsfelt, man fortolker ud fra (23, 93-111). Når sundhedspersonalet møder RM vil der være en fordom inden mødet som bliver be eller afkræftet når, man møder hende. Der bliver derefter dannet en delforståelse som påvirker deres helhedsforståelse som bliver afspejlet i deres horisont. Når RM fortæller om hendes oplevelser bliver der skabt nye delforståelser som førre til en fælles forståelse altså en delforståelse til en helhedsforståelse af hendes oplevelser og problemer (23, 93-111). Igennem samtalen med RM bliver det hele revideret af sundhedspersonalet til en samlet helhedsforståelse og der bliver skabt en ny fælles forståelse altså horisontsammensmeltningen.

Habitus
Vores habitus er før bevidst eller ubevidst, det sidder altså i vores krop. Vaner har sammenhæng med strukturelle forhold og der er en sammenhæng mellem vores sociale position, livsstil, sundhed og sundhedsadfærd viser Bourdieus teori (24, 39-68). Det er altså vores status i samfundet der hænger sammen med den kapital man får i samfundet. En kapital er hvad som helst der regnes som noget vigtigt og bestræbelsesværdigt kan f.eks. at have mange sociale forbindelser så har man en social kapital (24, 39-68). Vores forskellige livsstile og forskellige levevilkår er med til at skabe hvert individs habitus. Vi har alle hver vores måde at fejre jul på og hver vores måde at tilrettelægge vores hverdag på. Vi har alle fået skabt forskellige habitus gennem vores opvækst, erfaringer og oplevelser.

Som sygeplejerske er det vigtigt, at finde ud af hvad RM habitus er og følge den i sin planlægning af sygepleje. RM er ked af hendes ekstra kg hun har taget på og virker derfor som om hun gerne vil ændre livsstil og derfor ændre habitus. Pierre Bourdieu mener at en persons habitus er utroligt svær at ændre på. Da det er en fast del af en persons normer, værdier og erfaringer (7, 107-138). Det vil derfor være utroligt svært for RM, at ændre hendes habitus. Hvis hun skal ændre habitus ville det være ligesom, at ændre hendes identitet. Det er derfor vigtigt, at vide hvordan man yder bedst mulig sygepleje, man kan f.eks. bruge den motiverende samtale til at hjælpe hende.

Konklusion
For at kunne hjælpe RM med en livsstilsændring er det vigtigt at fokusere på det tværprofessionelle samarbejde. Det er vigtigt at sygeplejerske og fysioterapeut får sat sig ned sammen og laver en fælles plan for RM. Denne plan skal laves ud fra den motiverende samtale med RM. Det er vigtigt, at det er hende selv der siger hvad problemerne er hvorefter, man kan udarbejde en plan og hjælpe hende. Fokusområderne ved RM er genoptræning og vægttab. Begrundelse for dette er, at et vægttab og genoptræning fremmer sundhed så mulige komplikationer kan forebygges. For at få en livsstilsændring med øget aktivitet skal der som sagt først og fremmest et vægttab til, da dette kan mindske smerterne og gøre hende mere mobil.

Det vigtigste er, at RM har en indre motivation for sin livsstilsændring.
Fysioterapeuten kan bidrage med forskellige øvelser til genoptræning og øvelser til vægttabet. Hvor sygeplejersken er den støttende/vejledende, men også den person som skal være åben overfor RM særlige behov og mulige komplikationer i forhold til forløbet. Hvis man bruger de teorier/begreber der er blevet brugt gennem undersøgelsen, vil sygeplejersken være klar til et godt tværprofessionelt samarbejde med fysioterapeuten så RM vil blive klar til en livsstilsændring.

Refleksion
Opgaven har givet mig et godt indblik i hvad det vil sige, at arbejde tværprofessionelt. Jeg har fået en større forståelse for fysioterapeutens kernefagligheder, men også mine egne. Den har også vist, hvor vigtig en god kommunikation er for et godt samarbejde. Næste gang jeg skal arbejde tværfaligt i praksis, vil mine kompetencer være blevet forbedret efter denne opgave.

About Essay Marketplace

Essay Marketplace is a library of essays for your personal use as examples to help you write better work.

...(download the rest of the essay above)

About this essay:

This essay was submitted to us by a student in order to help you with your studies.

If you use part of this page in your own work, you need to provide a citation, as follows:

Essay Marketplace, Denne opgaves hovedfokus er på det tværprofessionelle samarbejde mellem sygeplejersker og fysioterapeuter…. Available from:<https://www.essaymarketplace.com/danish-essays/denne-opgaves-hovedfokus-er-pa-det-tvaerprofessionelle-samarbejde-mellem-sygeplejersker-og-fysioterapeuter/> [Accessed 15-05-21].

Review this essay:

Please note that the above text is only a preview of this essay.

Name
Email
Review Title
Rating
Review Content

Latest reviews:

Leave a Comment

Time limit is exhausted. Please reload the CAPTCHA.